Af - 31/08-16 13:04

25-årige Humphrey: Sådan er København anderledes end Malawi25-årige Humphrey: Sådan er København anderledes end Malawi

I to uger skal 25-årige Humphrey rejse rundt i Danmark og blive klogere på livet her. Metroxpress mødte ham til en snak om de første indtryk.

storybild

Ved besøget hos Café Biblioteket tog de frivillige aktivisterne med på en cykeltur rundt i nabolaget. (Billede: Tine Torp Thorlin)

I fredags landede 25-årige Humphrey Mwagomba fra Malawi i København. Sammen med ni andre unge aktivister fra forskellige ulande skal han rejse rundt i Danmark i to uger og besøge forskellige frivillige projekter.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

I mandags startede turen, hvor første stop på ruten var Rødovre, hvor de unge blandt andet besøgte Café Biblioteket, der er et socialt værested. Weekenden inden blev brugt med pressetræning, workshops og intro til sociale medier. Selv om Humphrey kun har været her få dage er der blevet tid til at smage på lokale specialiteter som rugbrød og æblekage, og det er også blevet til en gåtur i byen.

LÆS OGSÅ: 25-årige Humphrey bor i et af verdens fattigste lande: I tror, at folk fra Afrika er primitive

Med et kort i hånden gik han en tur ned til Søerne og videre på Assistens Kirkegård, hvor han fandt berømte danskere på gravstenene. Mødet med Nørrebro var også et møde med mennesker, der så ud ligesom ham – nemlig andre afrikanere.

- Det kunne jeg godt lide – jeg føler ikke, der er så meget racisme her, siger han.

Især busserne og københavnernes brug af cykler fascinerer ham. I hans hjemland er den offentlige transport små minibusser, der er så proppet, at folk nærmest sidder på skødet af hinanden.

- Her er busserne pæne og er et godt alternativ til bilen siger Humphrey, der generelt har oplevet københavnerne som venlige og smilende, men ikke i bussen,

- Der bliver kigget lidt skævt til en, når man sætter sig ved siden af folk. Hvor jeg kommer fra, ville vi sige hej til sidemanden. Det gør man ikke her.

LÆS OGSÅ: FEATURE: 28-årige Mariam solgte sig selv for en pose fisk

Det, der har gjort mest indtryk på den unge mand, er hvor tryg han føler sig, når han går rundt i byen. Fredag nat sad han på café Dubai i Fiolstræde og oplevede livet i gaden.

Selv om det var sent om aftenen, gik kvinderne frit rundt. Det ville aldrig ske i Malawi. Det gjorde stort indtryk på mig, og er sådan noget, jeg gerne ville ændre derhjemme, hvis jeg kunne.

Det er dog ikke kun ros, Humphrey har at dele ud af. For på hans gåtur var det også svært ikke at bemærke, hvor veludviklet København er sammenlignet med Lilongwe, der er hovedstaden i Malawi. Og det gør Humphrey sur.

- Vores lande ligger meget langt fra hinanden, og det gør mig vred, fordi jeg ved, at Malawi også kunne se sådan ud. Vi har ressourcerne til det, men bliver udnyttet af rige lande som for eksempel Danmark. Men hvorfor er det, der skal være en del af verden, der skal være så rig?

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress