Af - 23/05-16 09:00

Mystisk happening: Sorte plastiksække smidt flere steder i KøbenhavnMystisk happening: Sorte plastiksække smidt flere steder i København

Der foregår en mærkelig happening i København i øjeblikket.

storybild

(Billede: Scanpix)

Har du lagt mærke til sorte plastiksække rundt omkring i København her til morgen? Så er du nok ikke den eneste.

LÆS OGSÅ: Kvinde voldtaget i baggård efter bytur

I øjeblikket foregår der nemlig en happening i København, hvor nogle smider genstande i sort plastik påsat forskellige hilsner, oplyser Københavns Politi på Twitter.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MXKØBENHAVN her.


Sækkene er blevet fundet på områder i København med mange mennesker her til morgen, fortæller vagtchef hos Københavns Politi Kristian Aaskov.

- Mandag morgen er der blevet fundet sorte plastiksække på seks lokationer, hvor der er mange mennesker, blandt andet Hovedbanen, Nørreport, Langelinie, siger han og tilføjer:

- Sækkene er fyldt med klude, stof og så videre, og nogle af dem ligner menneskekroppe. På hver sæk er der en hilsen, der refererer til lande som Syrien og Sudan, der har en forbindelse til flygtningestrømme.

Umiddelbart er der dog ikke nogen grund til at være urolig, hvis du finder en af de sorte plastiksække.

- Vi udsendte tweetet for at berolige folk om, at det ikke behøver være noget alvorligt. Umiddelbart er der bare tale om en happening, siger vagtchefen.

Politiet ved ikke, hvem der står bag, men er i gang med at undersøge sagen nærmere.

LÆS OGSÅ: Drukgilde ender blodigt: Mand stukket tre gange i halsen

LÆS OGSÅ: Bandekonflikt får politiet til at oprette visitationszoner

LÆS OGSÅ: Legetøjspistol satte gang i stor politiaktion på Frederiksberg

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress