Af - 27/04-15 20:26; Opdateret: 28/04-15 19:32

Strejkende skraldemænd skal genoptage arbejdetStrejkende skraldemænd skal genoptage arbejdet

Arbejdsretten pålægger skraldemænd at genoptage deres arbejde.

Bildstrecke im Grossformat »

Mandag eftermiddag slog Arbejdsretten i København fast, at de 350 skraldemænd, som i skrivende stund strejker, fordi de mener, at fire af deres kolleger står over en fyring, skal genoptage deres arbejde. Strejken er overenskomststridig, mente Arbejdssretten.

Se læserfotos af de mange overfyldte skraldespande i galleriet øverst i artiklen!

Faglig sekretær hos 3F, John Pedersen, er dog usikker på, om skraldemændene vil følge Arbejdsrettens krav, fordi de føler sig trådt på af deres arbejdsgiver, City Renovation.

LÆS OGSÅ: Alle skraldemænd strejker i København

- Lige nu lytter de (skraldemændene, red.) ikke til os. De føler sig trådt på af City Renovation. Og vi kan jo ikke tvinge dem i arbejde, siger John Pedersen, der anerkender, at strejken er overenskomststridig, men mener, at City Renovations direktør, Steen Rügge, selv har fremprovokeret den.

- Det er ikke os, der er skurken i denne her konflikt. Vi har forsøgt at forhandle med ham tre gange i sidste uge. Men der er bare nogle mennesker, man ikke kan flytte. Og han bliver ved med ikke at ville lytte til vores medlemmers bekymringer, siger John Pedersen med henvisning til en pressemedelelse, som City Renovation udsendte onsdag.

LÆS OGSÅ: Forårs-kådhed forvandler københavnere til skralde-svin

Her stod, der blandt andet, at ingen skraldemænd ville blive fyret i forbindelse med, at firmaet kun skulle bruge 52 og ikke 56 skraldemænd til at hente skrald på Østerbro og Nørrebro. Et udbud, som firmaet har vundet i forbindelse med en udliciteringsrunde i Københavns Kommune.

I stedet forklarede direktør, Steen Rügge, at de overskydende ansatte ville blive flyttet over på nogle skralderuter i Bispebjerg, Husum, Brønshøj og Valby.

- Det er en bekvem retorik fra ham. Uanset hvordan man vender eller drejer det, så vil der blive fire mænd overflødige, mener John Pedersen og tilføjer, at de skralderuter, som Steen Rügge har stukket de fire medarbejdere i udsigt, er i et udbud, som City Renovation mister fra den første september.

- Ergo kan han ikke garantere dem arbejde, siger John Pedersen.

Direktør i City Renovation Steen Rügge er dog uenig. Han fortæller, at der tale om en virksomhedsoverdragelse, hvor et andet renovationsfirma, City Container, overtager skralderuterne fra City Renovation og er forpligtet til at overtage de ansatte, der følger med.

- Jeg prøver at ridse op, hvad der er fakta. Jeg er ikke ude på at pisse nogen af. Jeg har kun én interesse, og det er at få mine skraldemænd til at genoptage deres arbejde, siger Steen Rügge til metroxpress.

Arbejdsretten idømte skraldemændene en bod på 65 kroner per time, de har nedlagt deres arbejde siden i fredags den 24 samt 35 kroner for hver nedlagt time før fredag. Ifølge 3F's John Pedersen har de 350 skraldemænd konfliktet sammenlagt cirka 7000 timer.

LÆS OGSÅ: Danske Bank sparer skraldespandene væk

LÆS OGSÅ: Så forskellig er prisen på at slippe af med dit skrald

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress