Af Anders Malling Beck - 06/10-15 08:20

Myte manet til jorden: Flere flytter væk fra København og AarhusMyte manet til jorden: Flere flytter væk fra København og Aarhus

Indbyggertal i Aarhus og København stiger på grund af fødsler og udlændinge - ikke tilflytning fra provinsen.

storybild

(Billede: Polfoto)

Det er en myte, at danskerne flokkes om storbyerne København og Aarhus.

En ny opgørelse viser, at landets to største kommuner vokser på grund af indvandring, og fordi der bliver født flere i byerne, end der dør.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Til gengæld vokser de ikke længere, fordi der netto flytter danskere til byerne fra andre dele af landet.

LÆS OGSÅ: OVERBLIK: Her skal fremtidens unge bo i København

Det skriver Finans, Jyllands-Postens erhvervsmedie.

- København og Aarhus frastøder nu lige så mange familier, som de tiltrækker af unge, der skal studere. Flyttemønstrene har ændret sig, og det store træk til storbyerne er forbi, siger fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, som forsker i flyttemønstre og boligforhold, til Finans.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Der er tale om en ny tendens, der begyndte at slå igennem sidste år, og som nu er tydelig.

Sidste år flyttede der netto 764 danskere til København og 448 til Aarhus. Det er det laveste niveau, siden finanskrisen rasede i 2008.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

- Aarhus vil i år ende med at have en nettofraflytning, mens nettotilflytningen til København vil være lige omkring nul. Byerne vokser på grund af fødsler og udlændinge. Det er ikke danskere fra Udkantsdanmark, der flytter til dem, siger Jesper Bo Jensen.

LÆS OGSÅ: Omstridt kollegium kulegraves: Har slet ikke tilladelse til at drive boliger

Ifølge en boligforsker har en del danskere bosiddende i København ønsket at flytte væk i lang tid.

- Men de har været stavnsbundne til deres lejligheder, fordi de købte, da priserne sidst toppede. De kan nu igen sælge uden tab, og det får flere af dem til at købe det hus, som de egentlig længe har efterspurgt, fordi de har fået børn, siger Morten Skak, lektor ved Syddansk Universitet, til avisen.

LÆS OGSÅ: Forældrekøb af lejligheder sætter rekord

LÆS OGSÅ: Her kan du få halv pris på studieboliger

LÆS OGSÅ: Derfor vil borgmester have unge til at knalde uden kondom og p-piller

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress