Af - 26/05-16 10:39

Stor eftersøgning indstilles: Helikopter og drone fandt intet i vandetStor eftersøgning indstilles: Helikopter og drone fandt intet i vandet

Københavns Politi har afblæst morgenenes store eftersøgning på Svanemøllestranden.

storybild

(Billede: Nils Meilvang)

Københavns Politi og Hovedstadens Beredskab rykkede her til morgen ud til en stor redningsopgave på Svanemøllestranden ved Strandpromenaden i København.

Politiet modtog en anmeldelse klokken lidt over 8 fra en person, der fandt et par briller og et sæt nøgler på stranden og derfor frygtede, at en person var forsvundet i vandet.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MXKØBENHAVN her.

Hovedstadens Beredskab sendte blandt andet en helikopter, en drone og dykkere ud for at lede i vandet, men der er ikke blevet fundet noget. Derfor indstilles eftersøgningen nu, fortæller vagtchef ved Københavns Politi Henrik Stormer.

- Der har været en helikopter og en drone ude, og der er også blevet brugt et termisk udstyr for at skelne mellem varme og kulde, men der er ikke blevet fundet noget. Der er vidneforklaringer, der sammenholdt med eftersøgningens resultat godgør, at vi mener, der er tale om hittegods, siger vagtchef hos Københavns Politi Henrik Stormer og tilføjer:

- Der er blevet søgt efter alle kunstens regler, og vi har nu valgt at indstille eftersøgningen. Selv om jeg ikke kan sige noget med hundrede procents sikkerhed, mener vi ud fra det foreliggende ikke, at der er tale om en drukneulykke.

Henrik Stormer fortæller, at et vidne har set en person med en metaldetektor på stranden, og at det er muligt, at vedkommende kan have lagt genstandene fra sig.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress