Af - 27/05-15 19:25; Opdateret: 27/05-15 19:41

Få lokale tilbud og spar penge med ny København-appFå lokale tilbud og spar penge med ny København-app

Spar penge på mad og oplevelser, og støt lokale forretninger med en ny app, som vil bekæmpe ressourcespild.

storybild

YourLocal deler tilbud fra lokale forretninger i Københavns bydele. Her er det Istedgade Fisk & Vildt. (Billede: PR-foto)

‘Grundet ferielukket den næste uge har vi i dag tilbud på tomater og chilier’. Sådan kunne en besked på YourLocal lyde – en ny app, der guider dig til lokale tilbud, der både gør din pengepung og dit nabolag glad.

- Den første tanke var, at vi gerne ville styrke det lokale købmandskab. Med appen imødekommer vi et reelt behov for butikkerne i stedet for dealsites, der bare spytter de samme tilbud ud, fortæller Kasper Kastoft Nielsen, der er en af initiativtagerne bag YourLocal.

LÆS OGSÅ: - Vi skal have mere respekt for mad

Håbet er, at appen kan være med til at skabe et tættere bånd mellem de lokale og forretningerne, samtidig med at man undgår, at gode varer ryger i skraldespanden. Og det er ikke kun de spiselige fornøjelser, du kan spare penge på, forklarer Kasper Kastoft Nielsen:

Det kan også være en frisør, der får et afbud om morgenen, eller et teater, der mangler at få fyldt de sidste pladser ud.

Michael Balmer, der er ejer af Bagerdygtigt på Istedgade, har indtil videre haft slået to tilbud op og begge gange med stor succes.

- Jeg tror, det er, fordi folk er i nærheden i forvejen. Som bager lever man af de lokale kunder, og det, at jeg kan give dem et godt tilbud en gang imellem og samtidig arbejde mod madspild, synes jeg, er perfekt.

LÆS OGSÅ: Supermarkeder smider 150.000 ton mad ud om året

YourLocal er startet op på Vesterbro med 25-30 butikker for at teste markedet. Siden appen blev tilgængelig den 14. maj, er der kommet 1.600 brugere – alene på Vesterbro. YourLocal går officielt i luften, når den dækker hele København. Omkring 100 butikker har allerede tilkendegivet, at de gerne vil være med.

Planen er, at der inden for de næste 14 dage også vil tikke tilbud ind fra Frederiksberg og Nørrebro på telefonen. Du kan få en sms, når der er tilbud i dit område. Tilmeld dig på Yourlocal.dk

LÆS OGSÅ: Nyt supermarked satser på kasserede varer

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress