Af - 14/06-15 16:12; Opdateret: 14/06-15 16:41

Kunst-tyveri på Strøget fanget på kamera af turistKunst-tyveri på Strøget fanget på kamera af turist

Forbipasserende kvinde optog unge mænd, mens de stjal en 350.000 kroner dyr menneske-skulptur på Strøget.

Bildstrecke im Grossformat »

En stor menneske-skulptur, der sad på en bænk på Strøget ved Amagertorv i forbindelse med en stor udendørs kunstudstilling, blev stjålet sent natten til søndag forrige weekend, selv om den var boltet til bænken.

SE billederne af skulpturen blive slæbt væk i galleriet øverst i artiklen!

Den internationalt anerkendte, islandske kunstner Steinunn Thórarinsdóttir, der står bag kunstværket, er siden hen blevet kontaktet af en ung, kvindelig islandsk turist, der så skulpturen blive båret væk af en flok unge mænd. Kvinden undrede sig over, hvad mændene havde gang i og filmede derfor noget af episoden.

LÆS OGSÅ: Menneske-skulptur stjålet fra bænk på Strøget

- Kvinden har fortalt mig, at det var to-tre unge danske mænd, der slæbte den væk. De forsøgte at få den op på en cykeltaxi, men chaufføren afviste dem, fortæller Steinunn Thórarinsdóttir, der er desperat efter at få den 90 kilo tunge og 350.000 kroners dyre aluminiums-skulptur retur.

- Den betyder meget for mig og er en vigtig del af min udstilling. Jeg håber, de unge mænd afleverer den tilbage, siger den islandske kunstner.

Hun har anmeldt tyveriet og overdraget det kvindelige vidnes video og billeder til politiet.

Hos Københavns Politi bekræfter man, at billedmaterialet nu indgår i efterforskningen, som politiets tyverigruppe tager sig af.

- Hvis man skal gradbøje tyveri, så er det her en alvorlig sag og ikke bare drengestreger, siger vagtchef, Jens Kristiansen.

Hvis du har oplysninger om tyveriet, kan du kontakte Københavns Politis tyveriafdeling i Station City på telefonnummer: 33141448.

LÆS OGSÅ: Tyrkiet raser over skulptur på central plads i København

LÆS OGSÅ: Stort nederlag til politiet i sag om kunstsvindel

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress