Af - 04/04-16 08:06

GUIDE: Sådan tager du de bedste madbilleder til InstagramGUIDE: Sådan tager du de bedste madbilleder til Instagram

Alle gør det. Tager billeder af deres mad. Og hvorfor ikke tage det perfekte billede, når du er i gang? Her er guiden til, hvordan du tager de lækreste madbilleder.

Bildstrecke im Grossformat »

Se de lækre madbilleder som blev taget af bloggere og Instagram-entusiaster på Fleisch i Kødbyen søndag formiddag.

Lysindfald, farver, filtre.

Det er ikke en nem opgave at tage et madbillede, som skal se godt ud på Instagram. Skygger, brune farver og forkerte vinkler er total no-go, hvis du vil høste mange likes på dit madbillede.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Se guiden til hvordan du får de bedste madbilleder nederst i artiklen.

I samarbejde med restauranten Fleisch i Kødbyen holdt Yelp et event søndag formiddag, hvor bloggere, instagrammere og madskribenter kunne få smarte tips og tricks inden for foodstyling.

- Der er rigtig mange, der går op i at tage madbilleder og som ofte føler, at deres venner synes, det er lidt mærkeligt, at man tager billeder af sin mad. Så jeg synes, det er sjovt at have en dag, hvor det er okay, og hvor man kan nørde det sammen, fortæller Camilla Stemann Jensen, der er senior Community Manager hos Yelp København.

LÆS OGSÅ: Avocadomadder danner mode - her er de fem bedste

Camilla Stemann Jensen viser en af deltagerne, hvordan hun får et lækkert madbillede.

Ifølge Camilla Stemann Jensen er især én type madbilleder populære på Instagram.

- Det, der virkelig hiver likes og kommentarer, er billeder, hvor der er masser af mad - eksempelvis et kæmpe brunchbord, fordi folk får lyst til at sidde med til bords og spise.

En af dem, der lever af at poste madbilleder, er den 34-årige blogger Maria Engbjerg.

- Jeg startede med at tage billeder af mad, og så har det bare udviklet sig. I dag har jeg levet af det i over et år og haft min blog i fire år. Jeg udvikler selv opskrifterne på siden, tager billeder og styler maden, fortæller Maria Engbjerg, der har bloggen vanloseblues.blogspot.dk.

Et af Maria Engbjergs billeder fra instagramprofilen vanloseblues

LÆS OGSÅ: Toast er trendy: Her er de fem bedste steder i København

Jeg er blevet lidt mere ligeglad med, hvad folk tænker, og mine venner har vænnet sig lidt til det. Men det er vildt fedt, at man her kan nørde om det sammen, hvor der ikke er nogen, der griner og kigger mærkeligt.

Det siger 20-årige Fie Welling Paulsen fra Værløse.

Fie på 20 år elsker at tage madbilleder.

Du skal selvfølgelig ikke snydes for de gode råd, så Yelp og Maria Engbjerg har lavet en step-by-step guide til foodstyling:

Et godt kamera

Har du ikke et spejlrefleks, så har de nye smartphones ofte et godt kamera, som
er en fin erstatning.

Lyset

Undgå for alt i verden belysning fra stearinlys eller lamper. Flyt dit motiv
væk fra disse og udnyt det naturlige lys - enten ved at gå udenfor, rykke dit objekt overmod det naturlige lys eller væk fra lampelys og levende lys.

Mørke billeder

Tag billedet fra siden i stedet for oppefra for at undgå skygger. Et lille trick kan være at have en hvid serviet ved hånden, som du kan holde op for lys fra en standerlampe og fjerne nogle af skyggerne.

Baggrunden

Træ med fine mønstre fungerer rigtig godt på billeder, mens messing, skinnende flader og helt mørkebrune baggrunde gør billedet kedeligt.

Omgivelserne

Hold øje med rekvisitter som blomster, kort og skåle. Se, om du kan inddrage dem i billedet. Kun fantasien sætter grænser.

Pep dit billede op

Undgå 'brunt i brunt-fælden'. Er det hjemmelavet mad, kan du bruge krydderurter, friske spirer og små blomster. Er du ude, spot om du kan finde noget, der kan give liv rundt omkring tallerkenen.

Fokus

Hold kameraet hen over al maden, hvis du vil have alle detaljerne med. Forsøg at holde kameraet lige og stille. Vil du fotografere en enkelt ret, kan du med fordeltage billedet fra siden, og placere motivet i midten.

Kvadratisk

Sørg forat have alt inden for en dejlig, Instagram-venlig kvadrat og undgå store tomme områder. Fyld ud med skåle, bestik, blomster og hvad du ellers kan finde. Sørg for at få stemningen omkring tallerkenen med i din kvadrat.

Redigering

'Snapseed' eller 'VSCO' er gode redigeringsapps. Undlad at bruge filtre, og benyt i stedet de forskellige manuelle funktioner. Du kan lave en skarp beskæring og hældning, tilføje mere lys, mindre skygge eller ekstra farve. Instagrams lille sol under billedet kan give en ekstra dybde i billedet.

Publicér

Lad resten af verden se alle dine lækre billeder.

LÆS OGSÅ: GUIDE: Her er Københavns 100 bedste spisesteder

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress