Af - 16/05-16 10:35

Kommune vil uddele bøder til svinende københavnereKommune vil uddele bøder til svinende københavnere

Københavns Kommune vil have mulighed for at straffe borgere, der sviner på gaden, med bøde.

Bildstrecke im Grossformat »

I forbindelse med Kristi Himmelfartsferien, hvor temperaturen sneg sig over de 20 grader, hang mange københavnere ud i byens områder. Det førte til en masse skrald. Se det i galleriet her.

Som metroxpress tidligere har skrevet, flyder skraldet i Københavns gader og parker, når de lune sommermåneder sætter ind.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Det har nu fået kommunen til at søge om at få lov til at uddele bøder, når borgerne smider affald rundt omkring i byen. Det skriver P4 København.

LÆS OGSÅ: Solen skinner og skraldet flyder i København

Ideen stammer fra besøg i andre byer som København normalt sammenligner sig selv med.

- Byerne er meget renere end København, og de giver ofte bøder til folk, der smider affald i gaderne, siger Jon Pape, der er serviceområdechef i Teknik- og miljøforvaltningen til P4 København.

LÆS OGSÅ: Danmark blev søndag renset for skrald

Anøgningen sker som en del af frikommuneordningen, hvor udvalgte kommuner får vidtgående muligheder for at afprøve nye måder at varetage de kommunale opgaver. Hvis forsøget skal blive en realitet, skal mindst en kommune mere være med på ideen, og den skal godkendes af Indenrigsministeriet.

LÆS OGSÅ: Her koster det nu 2.000 kroner at smide et cigaretskod på gaden

Du kan faktisk allerede få en bøde for at smide affald i naturen, men det er politiet, der står for at dele dem ud. Til metroxpress oplyser Københavns Politi, at der fra juli 2015 har der været 34 sager med henkastet affald. 10 af sagerne er fra 2016. Det drejer sig typisk om folk, der har smidt madaffald, lightere, papbægre eller lignende fra sig. Politiet oplyser yderligere, at der er andre ting, de prioriterer højere end svinende københavnere.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress