Af Marc Nicholas Thygesen - 20/08-15 13:59; Opdateret: 20/08-15 14:16

Drabsmand bør ikke straffes for at overveje parteringDrabsmand bør ikke straffes for at overveje partering

At partere et lig og at overveje det er to forskellige ting, argumenterer drabsmands forsvarer for.

storybild

Anders Bård Larsen dræbte kæresten, som han har to børn med. (Billede: Polfoto/POLITIFOTO)

Hvorvidt Anders Bård Larsen skal straffes for at overveje at partere sin 39-årige kæreste Hafida Bourouih efter at have dræbt hende sidste sommer, er et af de helt store spørgsmål på tredjedagen af retssagen om drabet.

LÆS OGSÅ: Anklager: Hafidas drabsmand lyver og manipulerer

Sagen kører i Retten i Glostrup, hvor anklageren og forsvareren torsdag holder deres procedurer, som de bruger på at gennemgå de vigtigste argumenter og beviser.

Bård Larsen har erkendt drabet, men anklageren mener, at der også er tilstrækkeligt bevis for, at Anders Bård Larsen skal straffes for usømmelig omgang med lig.

LÆS OGSÅ: Hafidas morder indtalte besked til offer efter drabet

Den 24. juli kvæler Bård Larsen kæresten, som han har to børn med. Først med hænderne og derefter med en forlængerledning.

For at gøre det nemmere at grave hende ned overvejer han at skære hende over med udstyr, han har fundet i sine forældres redskabsskur.

LÆS OGSÅ: Mistænkeligt dødsfald: 20-årig fundet død

Det kommer frem i en afhøring 29. juli, dagen hvor han tilstår drabet. Her forklarer han dog, at han bryder sammen i redskabsskuret og dropper parteringen.

Undervejs i afhøringen siger 41-årige Anders Bård Larsen blandt andet:

- Jeg tænker, at jeg bliver nødt til at skære hende i to dele og begrave hende.

Det er et udsagn, som anklageren, Sune Ploug Sørensen, har brugt som bevis for, at Anders Bård Larsen havde parteret sin kæreste, hvis han ikke var blevet anholdt 24. juli.

Men forsvarsadvokat Henrik Stagetorn er uenig. Han mener, at der mangler handling, og at det ikke tæller, når man frivilligt trækker sig tilbage, før parteringen finder sted, og derfor skal hans klient frifindes på det punkt.

- Man har ikke haft en intention om at partere liget. Der har været en tanke om det, men tankens kraft er endnu ikke strafbart. Der har været udtalelser om det, men udtalelser er heller ikke strafbart, siger forsvarsadvokaten i retten.

Der afsiges dom i sagen mandag 24. august.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress