Af - 23/05-16 13:20

TV: Skyler har Pisserenden tatoveret: Se ham fortælle om det herTV: Skyler har Pisserenden tatoveret: Se ham fortælle om det her

Ejeren af Next Door Café holder så meget af sit kvarter, at han har flere af butikkerne tatoveret på kroppen.

Se Skyler Rowland fortælle om sine mange tatoveringer, der er logoer fra forretninger i lokalområdet. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Da Skyler Rowland for 10 år siden flyttede til København for at være sammen med sin partner, var han ikke sikker på, stedet var noget for ham. Folk var ikke særlig venlige, forklarer han.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Men amerikaneren tog opgaven på sig, og i dag er kvarteret Pisserenden, hvor han har cafeen Next Door Café og selv bor, et sted han holder utrolig meget af. Han kalder nabolaget for en lille landsby, og når han går en tur, bliver han hele tiden stoppet af folk, der vil sige hej og småsludre.

- Det er jo ikke noget, man skal beklage sig over, for det er fantastisk, at folk holder så meget af dig, siger han.

LÆS OGSÅ: Velkommen til Bobbys frisørsalon – vinder du i Nintendospil får du rabat

Og faktisk betyder Pisserenden så meget for Skyler, at han har flere af nabolagets butikker tatoveret på kroppen. Det startede for omkring otte år siden, da skaterbutikken Alis spurgte om han ikke ville have deres logo tatoveret.

- Jeg sagde, hvis du betaler, er jeg frisk, fortæller han.

Efter det fulgte flere butikker trop, og Skyler har i dag omkring 10 tatoveringer af forretninger i nabolaget. Hans regel er altid, at de betaler og laver aftalen med tatovøren – der selvfølgelig også er lokal - og ellers lægger han gerne hud til.

Jeg er en reklame for nabolaget, og det synes jeg er vigtigt. Jeg har boet her i ni år, og jeg ser kvarteret ændre sig hele tiden.

LÆS OGSÅ: Hjemløse tog sig af Renee: Nu takker hun dem på en rørende måde

På armene kan man finde logoer fra Bar7, Lædersmeden og en stor tatovering, han fik på sin 40-års-fødselsdag, hvor der står Pisserenden. Han har også en lille figur, der forestiller ham, som en treårig kunde har tegnet. Under navlen har han det lokale pizzeria Eat Me’s logo tatoveret.

- Jeg var lidt nervøs, da jeg skulle vise dem tatoveringen, men de synes jo bare, det var mega sjovt.

Skyler fik sin første tatovering, da han fyldte 18. I dag har han ikke tal på, hvor mange han har – men det er mange! Og af og til kan der også være en bagside ved hans farverige udseende:

- I Magasin har jeg prøvet flere gange, at sikkerhedsvagten følger efter mig. De er altså ikke særlig diskrete, så nogle gange driller jeg dem lidt. Så samler jeg noget op fra en etage og tager det med op til den næste, og de følger jo bare med, griner han og tilføjer:

- Man skal ikke dømme en bog på dens omslag. Når folk stopper op og kigger på mine tatoveringer, og ser jeg har Pinocchio tatoveret, så tænker de jo også, at så kan jeg ikke være så farlig.

LÆS OGSÅ: TV: Mette cykler rundt med ældre mennesker - kom med på turen her


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress