Af - 01/12-16 10:24; Opdateret: 01/12-16 10:47

Tonny rimer på gaden: 'Løkke og Schmidt, ja de laver begge to for lidt'Tonny rimer på gaden: 'Løkke og Schmidt, ja de laver begge to for lidt'

Måske har du set ham foran den røde port ved Bakken? Eller foran Lyngby Storbycenter. Her sælger Tonny Rimsmed Hus Forbi – og er du heldig, får du et rim med på vejen.

Hør et af Tonny Rimsmeds rim her. Dette hedder 'Anders And' og handler om Anders Samuelsen. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

’Gi’ landet en gave, luk landets største børnehave’. Sådan lyder afslutningen på et af Tonny Rimsmeds rim. Han har altid brugt sproget, men begyndte for en fem års tid siden at skrive rim. Det var lige inden Folketingsvalget, hvor Helle Thorning Schmidt (S) blev statsminister.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

- Jeg sad og så debatten mellem Løkke og Schmidt, ja de laver begge to for lidt. Og så begyndte det simpelthen bare – jeg var nødt til at skrive min første satire, fortæller Tonny Rimsmed.

LÆS OGSÅ: Johannes gætter folks vægt i Nyhavn: Jeg kalder mig uofficiel Danmarksmester

Metroxpress møder ham foran Lyngby Storcenter, hvor han sidder på en stol og sælger Hus Forbi. Ved siden af står en barnevogn, hvor flere af hans rim er klistret på med teaser til hans Facebook og YouTube. Rimene sniger sig end mellem sætningerne, mens Tonny fortæller om sin karriere:

Det handler mest om politik, fordi den synes jeg er under al kritik.

En kvinde smider en mønt i den blå kande foran barnevognen. Tonny fisker et papir med et hans rim frem og rækker kvinden, der også får et par ord med på vejen. Ellers er det ikke, fordi han optræder, mens han sælger avisen. Hans rapsodier varer flere minutter, og det har folk for travlt til, siger han. Men af til fyrer han et par korte sætninger af. Især når der er børn. Så griner de.

LÆS OGSÅ: Niklas træner cyr-wheel på Sønder Boulevard: Jeg er ham tossen med ringen

Hans rim kredser meget om de ting, han ikke synes fungerer. Som politik, religion og DSB, men også et emne som parfume har været under hans kærlige behandling:

- En dag stod jeg i S-toget, og så kom der to unge mænd ind. Eller unge og unge, de var omkring de 35, og så tænker man bare, hvornår holder man op med prøve på at tiltrække piger via overdosis af parfume? Jeg kunne smage partiklerne i luften og var nødt til at stå af på stationen efter. Det skrev jeg et rim om.

LÆS OGSÅ: Velkommen til Bobbys frisørsalon – vinder du i Nintendospil får du rabat

Tonny Rimsmed oplever ofte at blive genkendt i gadebilledet. I hele Bakkens åbningstid sidder han foran den røde port og ellers er Lyngby Storcenter en fast plads. Men selv når han ikke er på sine vanter steder, genkender folk ham.

- Det er lidt for meget engang imellem. Jeg har ikke noget imod at blive genkendt, men jeg har noget imod, hvis folk ikke respekterer, at jeg ikke har lyst til at fyre rim af. Det er ikke altid, jeg er i humør til det.

LÆS OGSÅ: TV: Skyler har Pisserenden tatoveret: Se ham fortælle om det her

Men rimene er en af de ting, der er med til at gøre Tonny Rimsmeds liv sjovt, og han håber også, københavnerne finder ham underholdende.

- Jeg håber, jeg giver humør til gaden. Og så vil jeg gerne få folk til at tænke – det er det eneste.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress