Af Marc Nicholas Thygesen - 19/03-15 10:39; Opdateret: 19/03-15 11:08

Ny Ryanair-aktion er på vej i lufthavnen i KastrupNy Ryanair-aktion er på vej i lufthavnen i Kastrup

Der bliver også torsdag delt flyers ud foran terminal 2 Københavns Lufthavn i protest mod flyselskabet Ryanair

storybild

(Billede: Hjorth Daniel)

Torsdag klokken 13 vil der igen være aktioner mod det irske lavprisselskab Ryanair i Københavns Lufthavn.

LÆS OGSÅ: BLOG: Ryanair – som at knalde med en sexslave

Det oplyser Jane Larsen, der er talsmand for de aktionerende ansatte i lufthavnen.

- Vi står udenfor terminal 2 og uddele vores flyers, siger hun til Ritzau.

- Også i dag vil vi fortælle passagererne om arbejdsforholdene i Ryanair. Vi oplevede onsdag, at passagererne havde stor forståelse for vores aktion. Det drejer sig om vores branche i dag, men det kan være deres egen i morgen, siger hun.

LÆS OGSÅ: 3F køber annoncer mod Ryanair

Ryanairs fly fra Dublin lander i Kastrup klokken 15.05, og Jane Larsen forventer, at aktionen slutter omkring klokken 16.

Onsdag fik det første Ryanair-fly, der landede Københavns Lufthavn, "en kærlig velkomst" med modtagelse på landingsbanen og dannebrogsflag af de aktionerende.

LÆS OGSÅ: Priskrig i luften: Fly til New York for 100 kroner

Det betød, at flyet, der skulle være fløjet fra København mod Dublin klokken 15.30, blev mere end tre timer forsinket.

Ryanair vil have de danske myndighederne til at forhindre en lignende situation, oplyste selskabet i en e-mail til Ritzau onsdag aften.

- Ryanair-flyet fra København til Dublin onsdag den 18. marts var i Københavns Lufthavn udsat for en ulovlig blokade af personer, der ikke er ansat hos Ryanair. Flyets afgang blev forsinket med tre timer, skriver selskabet og fortsætter:

- Vi opfordrer de rette myndigheder til at tage alle nødvendige midler i brug for at forhindre en gentagelse af denne ulovlige blokade.

Ryanair skriver desuden, at selskabet "fortsat vil være med at være med til at skabe job, flyruter og turisme i Danmark med åbningen af København-basen i næste uge."

Siden begyndelsen af 2015 har fagbevægelsen forsøgt at få en overenskomst på plads med Ryanair, men uden held.

Ryanair ventes at åbne deres nye base i Københavns Lufthavn 26. marts. Samme dag ventes Arbejdsretten at komme med en dato for, hvornår retten beslutter, om en konflikt mod Ryanair er lovlig.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress