Af - 13/06-16 09:29

Hver anden i Region Hovedstaden oplever konflikter med naboenHver anden i Region Hovedstaden oplever konflikter med naboen

Region Hovedstaden ligger øverst på listen, når det kommer til nabokonflikter.

storybild

Høj musik og larmende børn giver blandt andet anledning til konflikter med naboen. (Billede: Scanpix/arkiv)

Gøende hunde, høj musik, larmende børn. Der følger mange lyde med, når man bor tæt i byen, og den slags kan munde ud i nabokonflikter.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Det er tilfældet for mere end hver anden borger i Region Hovedstaden, viser en ny undersøgelse, som TNS Gallup har foretaget for Gjensidige Forsikring. Det skriver TV 2 Lorry.

Gøende hunde og larmende børn er den typiske tricker, mens hver tredje oplever, at høj musik på et tidspunkt giver anledning til konflikt med naboen.

LÆS OGSÅ: Nabomæglere sparer boligselskaber tid og penge

Det er Region Hovedstaden, der løber med rekorden, når det kommer til nabokonflikter. Til sammenligning oplever kun hver tredje i Nordjylland og Syddanmark problemer med naboen.

- Naboskab kan bidrage med rigtig mange gode ting. Derfor er det bekymrende, at så mange har oplevet nabokonflikter. Jeg tror, det er vigtigt, at vi viser hensyn til hinanden. For det kan være med til at forhindre konflikterne i at opstå, siger koncerndirektør Nordic i Gjensidige Forsikring, Kim Rud-Petersen, til TV 2 Lorry.

Ifølge Gjensidige skal der ikke meget til at løse konflikterne:

- Det er vigtigt, at man tager konflikterne i opløbet, så de ikke får lov til at udvikle sig. Det bedste råd vi kan komme med, er, at man taler sammen om problemerne, siger Kim Rud-Petersen.

LÆS OGSÅ: Se billederne: København får endnu en ny bydel

Hvilke konflikter, københavnerne med naboen, afhænger også af, hvor de bor. For eksempel oplever 39 procent af beboerne i etageejendomme problemer med høj musik, mens det kun gælder 16 procent blandt husejerne. Omvendt bliver de i højere grad irriteret over naboens husdyr.

LÆS OGSÅ: Overraskende: Dette postnummer er Københavns dyreste

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress