Af - 12/04-16 16:01

Nu starter selfieshowet – men husk lige på de sørgendeNu starter selfieshowet – men husk lige på de sørgende

Den pink portal på Bispebjerg Kirkegård er på nippet til at springe ud i fuldt flor, og i cirka to uger vil det imponerende syn af japanske kirsebærtræer trække tusinder til kirkegården i København.

Bildstrecke im Grossformat »

Helt op til 100.000 var sidste år forbi den lyserøde blomsterhimmel med kameraer, selfiestænger og det store smil til linsen, og allerede nu – inden de farverige blade har foldet sig helt ud – er der gang i den på Kirsebæralléen.

Men det massive leben giver udfordringer. Få meter fra kirsebærtræerne ligger kirkegårdens kapel, hvor sørgende tager afsked med deres kære. Derfor gør Københavns Kommune meget ud af at opfordre folk til at huske respekten for stedet og undgå for meget virak.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

- Vores primære opgave er at give de efterladte en god og værdig oplevelse, når de siger farvel til deres døde. Desværre kolliderede det sidste år med en masse mennesker, der for en stund glemte, hvor de var, siger Anders Melamies, centerchef i Teknik- og Miljøforvaltningen.

LÆS OGSÅ: GUIDE: Sådan scorer du masser af Instagram-likes i København

Da metroxpress kigger forbi tirsdag formiddag er der allerede masser af liv ved kirsebærtræerne. En kommunalt ansat er ved at genne en kaffevogn væk fra den lyserøde allé, så der er plads til de mange mennesker, der slentrer hen ad vejen.

En amerikanerbil har også forvildet sig ind på kirkegården, og vejen er fyldt med glade mennesker, der fylder kamerarullen op med kirsebærtræer.

LÆS OGSÅ: GUIDE: Sådan tager du de bedste madbilleder til Instagram

- Vi er her for at se på træerne og tage billeder. Det er smukt med naturen midt inde i byen, lyder det fra 23-årige Julie Guldager, som ikke finder det underligt at fornøje sig på en kirkegård. Tværtimod.

- Det er ikke noget problem – respekten for stedet er her stadig. Man opfører sig stille og roligt. Der er nærmest noget smukt ved det, lyder det fra vennen Søren Bech.

LÆS OGSÅ: GUIDE: Sådan får du nemt pænere billeder på Instagram

Vi forsøger at tage højde for det i år, så der respektfuldt kan blive holdt kirkelige ceremonier og samtidig være plads til at nyde kirkegården som en rekreativ park. Men jeg opfordrer alle til at komme og se de smukke træer.

Anders Melamies, centerchef i Teknik- og Miljøforvaltningen.
Om kommunens initiativer, der skal opfordre til ro og god opførsel på kirkegården – blandt andet med bedre skiltning og mere tilstedeværelse.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress