Af - 18/09-15 10:36; Opdateret: 18/09-15 11:30

Stofrådgivning: Populær natklub blåstempler stofferStofrådgivning: Populær natklub blåstempler stoffer

Natklub bør afholde sig fra at reklamere med 'vitaminpiller' og 'mælkesnitter', lyder kritikken.

Bildstrecke im Grossformat »

Den københavnske natklub Jupiter reklamerer i flere af sine Facebook-events med, at man som gæst kan købe 'mælkepiller' og 'vitaminpiller' i baren for ti kroner.

For unge er det en klokkeklar reference til hårde stoffer som kokain og ecstasy-piller.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Det mener Trine Ry, der er leder af Stofrådgivningen i København, der henvender sig til unge under 25 år.

- De unge ved selvfølgelig godt, hvad der refereres til. Det er usympatisk og sender nogle forkerte signaler til unge om, at stoffer er normalt. Og med ord som 'mælk' og 'vitamin' får de det nærmest til at lyde som om, stoffer er sundt, siger Trine Ry.

Det er under torsdags-eventet 'Klubben' på Jupiter, at der blievr reklameret med 'mælkesnitter' og 'vitaminpiller'. (Billede: Screenshot fra Facebook)

LÆS OGSÅ: Dansk natklub tatoverer gæster midt under festen

Jupiter-medejer Patrick Peitzsch forklarer, at der er tale om en gimmick fra natklubbens side.

- Vi sælger rent faktisk mælkesnitter og vitaminpiller i baren. Men det er for at tage pis på tingene, siger han.

LÆS OGSÅ: Kendt natklub forarger igen: Vores fester kræver stoffer

Trine Ry fra Stofrådgivningen mener dog, at natklubben bør være ekstra forsigtige med, hvilke signaler den sender til unge mennesker omkring stoffer.

- De kulturer, der opstår i nattelivet, påvirker de unges forhold til stoffer. Så selvfølgelig har natklubben et ansvar, siger hun.

Patrick Peitzsch fra Jupiter forstår ikke kritikken.

- Vi ved godt, at stoffer er et problem i nattelivet. Så når vi reklamerer med mælkesnitter, er det for at sige, at folk hellere burde tage sådan en, siger han og tilføjer, at besiddelse og salg af stoffer medfører direkte bortvisning fra natklubben.

LÆS OGSÅ: Natklubejer om narko-opfordring til gæster: Vi følger loven

LÆS OGSÅ: Han er manden, der afgør, om du må komme ind på de kræsne natklubber

LÆS OGSÅ: Hemmelig rigmand brugte 140.000 kroner på dansk natklub

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress