Af - 27/08-15 14:27; Opdateret: 27/08-15 14:59

Overlæge: - Forbyd tatoveringer i nattelivetOverlæge: - Forbyd tatoveringer i nattelivet

At blive tatoveret på en natklub er ifølge overlæge på Tatoveringsklinikken på Bispebjerg Hospital 'hul i hovedet'. Det burde forbydes, lyder kritikken.

Bildstrecke im Grossformat »

- At lade sig tatovere på en natklub i de sene nattetimer er ikke bare dumt. Det er også farligt, og det burde forbydes.

Så kontant er udmeldingen fra overlæge på Tatoveringsklinikken på Bispebjerg Hospital, Jørgen Serup.

Kritikken kommer efter metroxpress' artikel onsdag, som beskrev, hvordan natklubben Jupiter i København lørdag nat midt under festen tilbød deres gæster tatoveringer på dansegulvet.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

En gimmick, som arrangøren af festen syntes var smart og sjov, men som af Jøren Serup bliver betragtet som en rigtig dum idé:

- At blande alkohol og tatoveringer er simpelthen hul i hovedet. Man beder om at få komplikationer, siger han og forklarer, hvordan blodkarene i huden udvider sig mere under påvirkning af alkohol, hvilket betyder, at man bløder mere.

LÆS OGSÅ: Dansk natklub tatoverer gæster midt under festen

- Samtidig er hele kropsfysiologien ikke i balance så sent ude på natten, når man har drukket, og det øger risikoen for infektioner, lyder det fra overlægen på Tatoveringsklinikken.

Dårlig stil at tatovere fulde
Tilbage i 2013 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen en række retningslinjer i kampagnen 'Think before you ink'. Her satte de fokus på, at man nøje skulle overveje konsekvenserne af den sine handlinger, inden man gik under nålen.

LÆS OGSÅ: Sprut og blæk i blodet: Veninde tatoverede Tobias til fest

Ifølge Jannie Frydenborg Hansen, jurist i Sundhedsstyrelsen, er en kombination af barliv og tatoveringer i klar strid med styrelsens retningslinjer:

- Alkohol og tatovering er en dårlig cocktail, og det gode råd fra Sundhedsstyrelsen er ikke at blive tatoveret, når man er påvirket, da det kan være sværere at træffe en fornuftig beslutning og overskue konsekvenserne.
 
- Som kunde bør man være opmærksom på og overveje de hygiejniske forhold. Om der er rent og pænt, og om tatovøren har en høj hygiejnestandard, siger Jannie Frydenborg Hansen, som mener, at man som tatovør handler etisk forkert, når man tatoverer folk, der har drukket:

- En tatovør, der følger god tatovørpraksis, bør afvise kunder, der er påvirket, lyder det.

LÆS OGSÅ: 17-årig drak sig fuld og vågnede op med verdens mest pinlige tatovering

LÆS OGSÅ: Ny sexet trend: Unge kvinder får blæk under brysterne


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress