Af - 01/06-16 07:32; Opdateret: 01/06-16 07:52

Klatreskov i København må lade livet trods træpolitikKlatreskov i København må lade livet trods træpolitik

Trods træpolitik i København har politisk flertal godkendt, at 28 bevaringsværdige træer i Carlsberg Byen må fældes.

Bildstrecke im Grossformat »

Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, Morten Kabell (EL) kalder det er hul i hovedet, at man nu går i den stik modsatte retning af træpolitikken.

Selvom København har fået en træpolitik om bevaring af kommunens træer har et smalt politisk flertal i kommunens teknik- og miljøudvalg godkendt, at Klatreskoven i københavnerkvarteret Carlsberg Byen må fældes, skriver Licitationen – Byggeriets Dagblad.

I flere år har børn og voksne kunnet bevæge sig rundt i trækronerne, og det har godt 30.000 hvert år gjort brug af de senere år. Men nu har Carlsberg Byen P/S, som er ved at byudvikle området, fået politikernes ord for, at de bevaringsværdige træer må fældes. Socialdemokraterne, Venstre og Konservative stemte for fældningen, mens Enhedslisten, Radikale Venstre og SF stemte imod.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Det er endnu et udtryk for, at Carlsberg Byen ikke lever op til det, de lovede københavnerne. De er reelt ved at bygge en by af beton og ikke en levende by med grønne områder.
Det siger teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, Morten Kabell (EL) til Licitationen – Byggeriets Dagblad.

Han kalder det er hul i hovedet, at man nu går i den stik modsatte retning af træpolitikken.

LÆS OGSÅ: Klatreskovens skæbne afgøres på mandag

Hos bygherren fremhæver man netop, at fældningen af de 28 træer siden rammelokalplanen blev vedtaget af Københavns Kommune i 2009 har været forudsætningen for udviklingen af Carlsberg Byen.

- Så selvom det er vemodigt at måtte tage afsked med Klatreskoven, som har været og fortsat er en meget velfungerende midlertidig aktivitet, så er vi selvfølgelig tilfredse med, at vi nu – som forudsat – kan skabe ejerboliger og almene boliger samt arbejdspladser til glæde for hele København, siger Jens Nyhus, adm. direktør for Carlsberg Byen P/S til Licitationen – Byggeriets Dagblad.

Han oplyser, at der på det pågældende sted bliver bygget boliger, kontorer og detail, ligesom der bliver etableret gårdrum med træer.

//Ritzau

LÆS OGSÅ: Forældre efterlod 7-årig i skov som straf: Efter to dage er han stadig savnet

LÆS OGSÅ: Danmarks farligste dyr hærger igen

LÆS OGSÅ: Helt ude i skoven: Aber på flugt fra dansk zoo

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress