Af - 21/09-15 15:35

Københavnerne skal opdrages til bedre cykelmanererKøbenhavnerne skal opdrages til bedre cykelmanerer

Københavns Kommune lancerer mandag en ny 'opdragelseskampagne', der skal sikre bedre adfærd på hovedstadens overbefolkede cykelstier.

Metroxpress tog en cykeltur i København for at spotte lovovertrædelser. Se hvor mange vi fandt i videoen. Video: Rasmus Rask Vendelbjerg. Redigering: Vito Hammershøy. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Hold til højre på cykelstien.
Giv tegn før du stopper eller drejer.
Hold for buspassagererne.

Umiddelbart budskaber, som enhver cyklist i København burde have på rygraden. Men der er åbenbart plads til forbedring.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

De omtrent 300.000 cyklister, der hver dag kører afsted på byens cykelstier, skaber trængsel og kunne have bedre cykelmanerer, mener Københavns Kommune.

Derfor lancerer kommunen nu en ny kampagne for bedre cykeladfærd og mere tryghed for de bløde trafikanter på hovedstadens tætpakkede cykelstier.

LÆS OGSÅ: Pas på jernhesten: Det er højsæson for cykeltyverier

- Vi bliver 1000 flere københavnere om måneden, og vi vil rigtig gerne have, at de bruger cyklen samt den kollektive transport, når de skal rundt i København. Hvis vi skal lykkes med dette ønske, kræver det ordentlige forhold, lyder det fra teknik- og miljøborgmester Morten Kabell.

Hvis du racer afsted på din jernhest gennem København de kommende uger, vil du derfor støde på orange plakater og bannere med budskaber om at vise hensyn og overholde færdselsreglerne.

LÆS OGSÅ: Pas på jernhesten: Det er højsæson for cykeltyverier

For selv om det aldrig har været mere sikkert at cykle i København, skal kommunen ikke hvile på laurbærrene, mener Morten Kabell.

- Når det er blevet så sikkert at cykle i København, så er det blandt andet, fordi vi netop har været ude med kampagner tidligere. Fordi vi har skabt bedre forhold for cyklisterne, siger han.

LÆS OGSÅ: Asylansøgere cykler fra Rusland til Norge

Kampagnen har kostet 380.000 kroner, hvoraf Vejdirektoratet har bidraget med 40 procent.

LÆS OGSÅ: Ny forskning afliver myte: Musik i ørerne giver ikke flere ulykker

LÆS OGSÅ: Borgmester udsat for groft cykeltyveri: 'Hvad fanden bilder folk sig ind!'

LÆS OGSÅ: Antallet af cykeltyverier rekordlavt

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress