Af Lars Sejr - 24/05-15 12:03; Opdateret: 24/05-15 13:09

Marokkaner vinder Copenhagen MarathonMarokkaner vinder Copenhagen Marathon

Vindertiden for både mænd og kvinder i Copenhagen Marathon er fundet.

storybild

Arkivfoto fra sidste år. Vinderen af årets løb er netop fundet. (Billede: Polfoto/arkiv)

Ganske som ventet blev Copenhagen Marathon en stor succes for de afrikanske løbere, der tog sig af sejren og topplaceringer for både mænd og kvinder.

Hos mændene skulle marokkaneren Hassane Ahouchar bruge to timer, 15 minutter og 24 sekunder på at tilbagelægge de 42,195 kilometer, oplyser arrangørerne.

Det var 14 sekunder hurtigere end etiopieren Fikadu Kebebe Debele, der blev nummer to.

De to løbere havde fulgtes ad i mere end 40 kilometer, før Hassane Ahouchar satte tempo og stak af på vej over Langebro.

Tredjepladsen blev også besat af en marokkaner. Lahcen Mokraji kom i mål knap tre og et halvt minut efter sin vindende landsmand. Kenyaneren Joel Maina Mwangi blev nummer fire yderligere 19 sekunder efter.

Nancy Jebet Koech var den hurtigste kvinde i Københavns gader. Kenyaneren skulle bruge to timer, 33 minutter og 29 sekunder på at komme i mål.

Det var over tre minutter hurtigere end nærmest konkurrent Mulunesh Zewedu Assafa fra Etiopien, mens kenyaneren Hellen Jepkosgei Kimitai blev nummer tre over fem minutter efter vindertiden.

Hos mændene blev Thorkild Sundstrup bedste dansker på sjettepladsen, mens Malene Munkholm blev nummer fem hos kvinderne.

LÆS OGSÅ: Marathon lukker København HELT ned søndag - se hvordan du kommer rundt

LÆS OGSÅ: Maraton-kys med mystisk mand er gået viralt: Nu får hun endelig svar - men ikke fra den, hun regnede med

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress