Af - 21/10-15 08:05; Opdateret: 21/10-15 09:11

Ofre for serievoldtægtsmand: Politiet lyttede ikkeOfre for serievoldtægtsmand: Politiet lyttede ikke

I dag falder der dom over en 25-årig mand sigtet for tre voldtægter. To ud af fire ofre følte ikke, at politiet lyttede til dem, da de anmeldte det.

storybild

(Billede: Polfoto)

I dag falder der dom i Københavns Byret over en 25-årig mand, der er tiltalt for krænkelse af fem forskellige kvinder begået i en periode på syv måneder. Det er to forsøg på voldtægt og frihedsberøvelse - og tre kidnapningsvoldtægter.

Men selv hvis manden bliver dømt onsdag - står flere af de forurettede kvinder tilbage med den oplevelse - som metroxpress har skrevet om flere gange - at politiet ikke tog deres anmeldelse alvorligt.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

LÆS OGSÅ: Vi overvurderer antallet af falske voldtægtsanmeldelser

- Jeg gjorde alt, hvad jeg skulle. Jeg anmeldte det. Og fortalte dem alt, hvad jeg havde oplevet. Så kan det da ikke være rigtigt, at de tænker: Der skete jo ikke noget, så vi lader den ligge, siger Mette Hansen, der var den første af de fem kvinder, der 7. juli 2014 mødte den nu tiltalte 25-årige, til tv2.dk.

Hun er repræsenteret af bistandsadvokat Helle Hald, som i alt har støttet fire af de fem kvinder i sagen. Hun fortæller, at to af de fire oplevede, at de ikke blev taget alvorligt, da de anmeldte deres sag til politiet.

LÆS OGSÅ: Efter voldtægt: Politiet overtalte mig til at droppe sag

Det billede ser Helle Hald i en del sager - alene de seneste par måneder har yderligere fire anmeldere i andre sager forklaret, at de ikke følte sig troet på.

- Desværre er der rigtig mange, som har den oplevelse, at de ikke bliver taget alvorligt af politiet. Jeg ville ønske, at politiet altid, når de møder en pige, der indgiver en anmeldelse, tænker ved sig selv, at det kan jo være rigtigt. I stedet for muligvis at tænke: Gad vide, om det nu også ER rigtigt, siger Helle Hald til tv2.dk.

LÆS OGSÅ: Hver sjette offer føler voldtægten er deres egen skyld

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress