Af - 02/11-15 09:26

Pumpehuset i problemer: Risikerer lukningPumpehuset i problemer: Risikerer lukning

Manglende støtte fra Københavns Kommune kan tvinge spillestedet Pumpehuset til lukning.

storybild

Pumpehuset har i år haft stor succes med en række gratis koncerter i byhaven. (Billede: Nick Mckinlay)

Fem år efter Pumpehuset senest gik konkurs, er der igen mørke skyer over de legendariske koncertbygninger på Studiestræde.

LÆS OGSÅ: Pigefestival anklages for forskelsbehandling

For på trods af, at den nye ledelse i de seneste år har genopfundet spillestedet og leveret et imponerende aktivitetsniveau med helt op til 800 optrædende årligt, er der nu økonomiske problemer.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Hidtil har Pumpehuset årligt modtaget 1,13 millioner kroner til kulturaktiviteter, men det tilskud udløber ved udgangen af i år. Og da der noget overraskende ikke blev tilføjet midler til spillestedet ved årets budgetforhandlinger, er der nu opstået et hul i økonomien.

LÆS OGSÅ: TV: Se hjemløses vilde danse-moves ved Folkeklubben-koncert

På et møde i torsdags besluttede Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg at yde et strakstilskud på 200.000 kroner – men der er langtfra nok til redning.

- Lige nu er situationen uafklaret. Hvis der ikke findes et bæredygtigt projekt hurtigt, er der en risiko for, at vi skal opsige medarbejdere og bruge tilskuddet til at afvikle uden tab, siger Pumpehusets formand Søren E. Jakobsen, der er overrasket over, at tilskuddet ikke er forlænget.

- Det er absolut forventet i forhold til at drive stedet. Da vi sidste gang fik støtten, var signalet, at vi skulle taget det stille og roligt, og regne med en ny bevilling.

LÆS OGSÅ: 400 nye ungdomsboliger - så fed bliver bydelen

En mulig redning kan være et samarbejde med en af hovedstadens fem regionale spillesteder, som modtager stor økonomisk støtte.

- Der skal strikkes en økonomisk bæredygtig model sammen. Ideen er, at Pumpehuset skal bruge resten af i år på at finde en fornuftig forretningsmodel sammen med andre spillesteder, siger Venstres Jens-Kristian Lütken, der sidder i Kultur- og Fritidsudvalget.

Pumpehuset:
Pumpehuset har eksisteret som spillested siden 1987. Bygningen rummede tidligere Københavns første vandværk. I 2010 gik Fonden Pumpehuset konkurs, men siden genåbningen i 2011 har selskabet leveret overskud hvert år. Dog har driftsstøtten været en forudsætning - og uden den risikerer Pumpehuset nu at lukke i løbet af 2016.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress