Af - 04/10-16 10:40

Millionregn over spejdere: Får deres egen ø i ØresundMillionregn over spejdere: Får deres egen ø i Øresund

Millionregn har gjort det muligt for unge spejdere at få en ø i Øresund.

storybild

Spejderne får egen ø i Øresund. (Billede: Arne Magnussen)

Spejdernes drøm om at omdanne Middelgrundsfortet i Øresund til en ø for unge er blevet til virkelighed, efter at Nordea-fonden har valgt at støtte projektet med 120 mio. kr.

Det skriver DR P4 København.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MXKØBENHAVN her.

Dermed er vejen banet for en ø, hvor spejdere og andre friluftsinteresserede kan se frem til adventureløb i øens kilometer lange kældergange, friluftskoncerter, lejrture med overnatning i shelters og svævebaner over havnebassinet.

- Det er på mange måder en drøm, der går i opfyldelse for spejderne, siger Lasse Bolander, der er bestyrelsesformand for ungdomsøen.

LÆS OGSÅ: USA vil lære af København: Selv duerne er flottere end vores

- Middelgrundsfortet er en fantastisk ø, der ligger ude i Øresund. Da spejderne så, at den kom til salg, var der rigtig mange, der tænkte, at det var et fantastisk sted for unge mennesker. Øen ligger væk fra byen og hverdagen, men tæt nok til, at det er nemt og praktisk at komme derud, siger Lasse Bolander til DR P4 København.

Inden ungdoms-øen kan tages i brug for alvor, skal det det gamle Søfort, som blev opført i 1890’erne, totalrenoveres. I det færdige Søfort skal der blandt andet etableres forskellige et stort spisehus og mere end 500 sovepladser både inde og ude.

Øen, der er verdens største ikke-landfaste kunstige ø, forventes at blive indviet i foråret 2019.

LÆS OGSÅ: Holddeling i skolerne skal gøre unge uddannelsesparate

LÆS OGSÅ: Nu må cyklister svinge til højre for rødt

LÆS OGSÅ: Christinas job er at passe katte: Særligt én kat har gjort indtryk

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress