Af - 30/09-16 10:44

Weekendguide: Bieber, lopper og farveløbWeekendguide: Bieber, lopper og farveløb

Metroxpress guider dig igennem fem fede ting, du kan opleve i weekenden.

storybild

Justin Bieber giver koncert på søndag i Parken. (Billede: Mario Anzuoni)

Olsen-Banden fejrer jubilæum


Lørdag fejrer ‘Olsen Banden ser rødt’ 40 års fødselsdag. I den anledning har Olsen Banden Fanklub DK lejet det Kongelige Teater for at vise filmen. Udover det vil der være underholdning, som indtil videre er hemmelige, da det skal være en overraskelse for deltagerne.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MXKØBENHAVN her.

Loppemarked for børn


Søndag er det muligt at købe og sælge ud af børnetøj og legetøj til et godt formål. ‘Ritas blå børnelopper’ hedder markedet, og det kommer til at foregå i KBH Volume. Overskuddet går til Red Barnet, og i løbet af dagen vil der også være underholdning blandt andet med Danmarks eneste havfrue.

Justin Bieber i Parken


Beliebers kan godt gøre sig klar, for på søndag går det løs, når Justin Bieber spiller koncert i Telia Parken. Klokken 16 åbner dørene, og hitstormen sætter i gang klokken 18 med sange som ‘What do you mean’ og ‘Sorry’. Der er stadig mulighed for at købe VIP-billetter til koncerten.

LÆS OGSÅ: Morgenfest i Vega: - Folk er kommet for at danse

Rock på Østerbro


Som pendant til Justin Bieber koncerten, er der også mulighed for at tage til Copenhagen Guitar & Bass Show lørdag og søndag. Scenen i Østerbrohuset bliver spækket med navne som Tim Christensen og Velvet Volume, som vil levere rockede toner.

Farveløb i Valbyparken


Lørdag er der aftenløb i Valbyparken, hvor deltagerne skal løbe fem kilometer og blive dækket med farver undervejs. Efter hver kilometer er en farvepost med musik, fest og en ny farve, man løber igennem. Festen fortsætter bagefter i målområdet med musik og underholdning.

LÆS OGSÅ: Blotter viste sjoveren frem og løb efter par tæt på dronningens slot

LÆS OGSÅ: Naboer om flygtningecenter: Vi kan ikke rumme det

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress