Af - 23/08-16 11:44; Opdateret: 23/08-16 13:05

Tredje nat med bilbrande: Her er politiets teoriTredje nat med bilbrande: Her er politiets teori

Politiet mener, der er tale om sammenhæng mellem flere af bilbrandene i København.

storybild

(Billede: Martin Sylvest)

De seneste tre døgn har der været bilbrande 12 forskellige steder i København, der har ramt 25 biler, og 11 biler har fået mindre brandskader.

Det oplyser Københavns politi til metroxpress.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MXKØBENHAVN her.

Tirsdag morgen kunne en audi-ejer og tre knallerter-ejere vågne op til afbrændte køretøjer. Denne gang ramte det Nørrebro, hvor det tidligere har ramt blandt andet Christianshavn og Valby.

LÆS OGSÅ: Påsatte bilbrande er skidt for bilister uden kaskoforsikring

Politiet gennemgår overvågningsbilleder fra kameraer i København i håbet om at finde frem til de personer, der tre nætter i træk har sat ild til biler.

Det fortæller vicepolitiinspektør Jens Møller fra Københavns Politi til Ritzau.

- Når der sker så mange brandstiftelser, samler vi beviser ind fra større områder. Vi har nogle overvågningsbilleder, vi er i gang med at gennemgå. Der er mange mennesker på sådanne billeder, men det kan være, vores gerningsmænd er blandt dem, siger han til Ritzau.

Vicepolitidirektør ved Københavns Politi Jens Møller oplyser om, at deres teori indtil videre er, at der er sammenhæng mellem nogle af de seneste tre døgns bilbrande.

- Der er sammenhæng i en del af af brandene, det er klart, men vi ved ikke om, der er en sammenhæng mellem alle brandene, siger Jens Møller til metroxpress.

Ingen grund til nervøsitet
Han forsikrer om, at Københavns bilejere ikke skal være utrygge ved at parkere deres bil på gaden.

- Folk skal ikke være nervøse for at parkere i København, da det udgør en meget lille risiko, men man skal være opmærksom, når man parkere på områder, der tidligere har været ramt, siger Jens møller.

LÆS OGSÅ: Bilbrande hærger København: - Det er sgu langt ude

Det er for tidligt at sige mere om bilbrandene i nat, da bilerne skal efterforskes først, oplyser vicepolitidirektør.

SSP-medarbejdere rykker ind
Hos gadeplansindsatsen SSP sætter de nu ekstra mand på gaden for at forhindre flere bilbrande i København.

Det skriver dr.dk.

- Vi har udvidet vores gadeplansindsats ganske betydeligt, så vi er til stede med gadeplansmedarbejdere ude i de områder, som vi efter aftale med politiet har fået tilladelse til at gå ind i, fortæller Tommy Laursen chef for SSP København til DR.

Indsatsen er til for at forhindre unge i at blive inspireret til at brande biler af.

LÆS OGSÅ: Over 10 biler blev stukket i brand i København

LÆS OGSÅ: Politi i Malmø indsætter droner i kampen mod bilbrande

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress