Af - 16/09-16 12:33

Det sker til bilfri søndag: Kridtmaleri, kørestoleræs og rulleskøjtediskoDet sker til bilfri søndag: Kridtmaleri, kørestoleræs og rulleskøjtedisko

På søndag er biler forbudt flere steder i København. I stedet åbnes gaderne op til leg. Her er, hvad du kan opleve.

storybild

Sidste år blev hele Nørrebrogade forvandlet til et stort kridtmaleri, hvilket resulterede i en Guinness World Record for verdens største kridtmaleri. På søndag går det løs igen ... i en mindre udgave. (Billede: Tine Torp Thorlin)

Søndag er biler forbudt i København ... i hvert fald i nogle af gaderne. Der skulle kæmpes lidt om bilfri søndag, der først var en ting, så blev aflyst og så vendte tilbage i en mere skrabet form. Arrangementet sker i forlængelse af Cph Halvmaraton og finder sted fra 15-20. Klokken 21 vil der igen være åbent for biler i de afspærrede gader.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Kommunen inviterede borgere og foreninger til at finde på arrangementer i gaden. Her er, hvad du kan opleve på søndag:

Østerbro


Her er dele af Østerbrogade spærret af. I gaden vil der være loppemarked og de søndagsfriske kan prøve kræfter med yoga og pilates. Skal pulsen endnu højere op arrangerer Scleroseforeningen kørestoleræs, og Københavns Frisbee Klub inviterer til frisbee-aktiviteter på asfalten.

Nørrebro


Her er Nørrebrogade inklusiv Dronning Louises Bro spærret af. Sidste år blev hele Nørrebrogade forvandlet til et stort kridtmaleri – dette arrangement er nu koncentreret om Dronning Louises Bro, hvor arrangørerne har stillet et halv ton kridt til rådighed. På Den Røde Plads er der rulleskøjtedisko, og så kan du høre musik fra mobile ladcykler og smage et glas naturlig vin.

Vesterbro


På Vesterbro er Enghavevej og Ingerslevgade spærret af. Her kan du komme helt ned i gear uden bilernes larm. Foran Vesterbro Bibliotek og Kulturhus kan du farvelægge mandalaer, læse bøger eller bare ligge og kigge op på den blå himmel.

LÆS OGSÅ: Kridtmalere på Nørrebro satte verdensrekord


LÆS OGSÅ: Bilfri søndag i København er aflyst

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress