Af - 20/04-15 18:03

Studerende besætter universitetsledelens kontorer på sjette døgnStuderende besætter universitetsledelens kontorer på sjette døgn

Studerende på RUC og KU vil have regeringen til at tilbagerulle universitetsreformer.

storybild

(Billede: 'Et andet universitet')

En studenterblokade kører nu på sjette døgn på Københavns Universitet og RUC.

Bag den står studenterbevægelsen 'Et andet universitet', der begge steder har besat ledelsens kontor, også kaldet rektoratet.

LÆS OGSÅ: Sit in-demo på KU: Vi vil bare vise vores kærlighed til uni

- Vi elsker universitetet og vil redde det fra reformer, der truer med at ødelægge det, fortæller talsperson, Sofia Luna, der er filosofistuderende på tredje år på Københavns Universitet.

De studerende vil have regeringen til at tilbagerulle universitetsreformer. Blandt andet den såkaldte fremdrifts-reform fra 2013, der ifølge Sofia Luna vægter profti højere end viden. Ekspempelvis ved at man har lukket flere humanistiske fag ned, og de studerende skal i dag være hurtigere til at gennemføre deres uddannelse.

- Rektoraterne administrerer og implementerer de her forringelser. Og det vil vi ikke give dem lov til, tilføjer hun.

LÆS OGSÅ: TV: Studerende bekæmper 'fremmedhad' med humor

På ubestemt tid
Kasper Brandt, der er studerende og medarrangør på blokaden på RUC, fortæller, at blokaden her indtil videre er på ubestemt tid.

- Vi vil have mere medbestemmelse til de studerende, men også til de ansatte, hvilket rektor har indflydelse på, siger han.

LÆS OGSÅ: Sådan giver plejehjem gratis bolig til studerende

Rektor på RUC, Hanne Leth Andersen, bakker op om de studerendes ret til at ytre sig. Men mener, de kunne gøre det på mere konstruktiv og dialogsøgende måde.

- Blokaden besværliggør de mange medarbejderes vigtige arbejde, og det er ærgerligt, siger hun.

Ifølge vicedirektør på KU, Jasper Steen Winkel, har man valgt, at løse de praktiske udfordringer, som blokaden giver, ved at ombooke til andre lokaler, hvor ledelsen i stedet kan arbejde.

- Så længe rektoratets inventar ikke tager skade, så ser vi ikke umiddelbart noget problem ved det lige nu, siger han.

LÆS OGSÅ: Studerende blokerer universitet: Nægter at forlade området

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress