Af - 16/04-15 18:07

TV: På cykel gennem København - så mange bryder lovenTV: På cykel gennem København - så mange bryder loven

Metroxpress spændte et kamera fast på cyklen og pløjede gennem København for at undersøge, om hovedstadens cyklister er gode nok til at overholde færdselsloven.

Video: Rasmus Rask Vendelbjerg. Redigering: Vito Hammershøy. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Det var lidt af en opsang, de cykelgale københavnerne fik smidt i hovedet af teknik- og miljøborgmester Morten Kabell kort før påske.

Talen var klar – de fleste københavnere cykler ganske pænt, men hos en del af den rullende befolkning er der plads til forbedringer, mente Enhedslistens borgmester, der opfordrede til god stil på byens cykelstier:

Med så mange cyklister i København er det nødvendigt at tænke på andre end sig selv, når man skyder genvej gennem byen. At huske at se sig tilbage eller at give tegn, når man skal dreje, er jo i virkeligheden kun et spørgsmål om gode vaner.

Og manden kender tilstanden på gaden. Det var nemlig Morten Kabell, der, som overhoved på Københavns Rådhus, kort efter kommunalvalget parkerede borgmesterbilen og i stedet valgte at snuppe cyklen rundt til de mange møder. Dog med en lille el-motor påmonteret.

I den anledning rullede metroxpress i torsdags ud på Københavns cykelstier med et kamera spændt fast på cyklen. 21 kilometer blev det til på en række af byens mest trafikerede veje.

I alt varede cykelturen cirka halvanden time, og på den tid fangede kameraet 61 overtrædelser begået af cyklister.

HER CYKLEDE VI:

- 61 overtrædelser på tre minutter virker som rigtig mange, men set over halvanden time i en stor cykelby som København er tallet mindre voldsomt. Når det er sagt, viser videoen jo præcis det, alle os på cykel oplever til daglig – nemlig at en del af cykelfolket ikke overholder færdselsreglerne, og det er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt, siger Morten Kabell.

Han håber, at bredere cykelstier og flere investeringer i hovedstadens infrastruktur kan få cyklisterne til at opføre sig en smule bedre

- Nogle af de daglige problemer vil helt sikkert kunne afhjælpes med flere investeringer i den københavnske cykeltrafik. For nylig besluttede vi at forsøge at ændre lidt på de dårlige vaner, som visse cyklister har, med en målrettet indsats på området. Forhåbentlig kan den ændre lidt på den opførsel, man kan se på videoen.

Sådan dokumenterede vi københavnernes cykeladfærd:

SE VIDEOEN ØVERST I ARTIKLEN

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress