Af - 17/10-15 18:54

Galleri: 500 hjemløse deltog i Hjemløsedagen - se billederne herGalleri: 500 hjemløse deltog i Hjemløsedagen - se billederne her

I dag blev Hjemløsedagen afholdt på Rådhuspladsen. Dagen afholdes hvert år i forbindelse med FN’s internationale fattigdomsdag den 17. oktober.

Bildstrecke im Grossformat »

Klokken lidt i 12 har der allerede samlet sig en god portion mennesker mellem teltene på Rådhuspladsen. Her holder organisationer som Hus Forbi, de hjemløses landsorganisation SAND og Kirkens Korshær til. De er med til afholde Hjemløsedagen.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

- Kirsten! Der var du, udbryder en mand og går en kvinde i møde.
- Jeg har lige ringet til!, svarer hun, og der bliver uddelt krammer og klask på ryggen. Rundt omkring kan man høre de forskellige snakke om, hvem der mon kommer – det er tydeligt, at dagen også giver de hjemløse mulighed for at gense gamle venner, og snakken går livligt rundt omkring, mens der skåles i øl, ryges smøger – og stærkere sager.

LÆS OGSÅ: TV: Se hjemløses vilde danse-moves ved Folkeklubben-koncert

I et af teltene kan de hjemløse gå på jagt blandt doneret tøj eller få sig nogle pølser med brød. Dagen bød desuden på taler. Blandt andet var socialminister Karen Ellemann (V) oppe på talerstolen. Her takkede hun de forskellige organisationer for deres indsats, og sagde desuden, at Danmark skulle blive bedre til at forebygge hjemløshed og udbrede viden på området.

Ministerens tale blev modtaget med ’buh’-råb fra flere, og på et tidspunkt prøvede en hjemløse at overdøve talen med en fløjte. Andre tyssede og ville gerne høre talen, men det var tydeligt, at mange følte, at der var langt fra tanke til handling. 22-årige Olaf Johansen, der har været hjemløs de sidste syv-otte år, siger:

Hvor meget af det, hun står og siger deroppe passer egentlig? Ikke en skid. De burde skifte hele regeringen ud.

Han mener, at regeringen er med til at gøre det ulovligt at være hjemløs i Danmark.

- Jeg har fået en bøde på 900 kroner for at sove på Rådhuspladsen, fordi politiet sagde, at jeg ikke måtte campere der. Jeg lå der bare med min sovepose. Jeg havde ikke sat et telt op og sad og kogte pasta.

LÆS OGSÅ: Kommune til hjemløse: Vis os dine boner, hvis du vil have støtte

44-årige David Skov har været hjemløs i 12 år, men kom væk fra livet på gaden for et år siden. Han var til Hjemløsedagen i dag for at gense gamle venner. Også han har ikke meget til overs for systemet.

- Staten er dygtig til at producere hjemløse. Der er alt for mange regler. Jeg blev hjemløs i sin tid, fordi jeg var nødt til at flytte fra min kæreste, for ellers mistede hun sine penge.

LÆS OGSÅ: Frivillig på herberg: Jeg vidste ikke, der var så mange hjemløse

For 48-årige Michael er Hjemløsedagen vigtig, fordi den er med til at gøre opmærksom på problemerne, mener han. Og så er det en god mulighed for at mødes med gamle venner.

- Vi passer på hinanden. Det er der jo ikke nogle andre, der gør, siger han.

I alt anslår SAND, at 4-500 hjemløse deltog i begivenheden.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress