Af - 13/05-15 11:56

København vil hjælpe stressede borgere med nyt tilbudKøbenhavn vil hjælpe stressede borgere med nyt tilbud

I dag slås dørene officielt op til kommunens stress-klinikker fordelt på byens fem forebyggelsescentre.

storybild

Særligt blandt kortuddannede, arbejdsløse, langtidssygemeldte og førtidspensionister er mange hårdt ramt af stress. (Billede: Polfoto/AP)

Med et nyt tilbud om stress-forløb vil København gå forrest, når det gælder om at ligestille fysisk og psykisk sundhed.

Indvielsen af stress-klinikkerne sker som led i kommunens nye ti-årige sundhedspolitik 'Nyd livet, københavner'.

Tilbuddet skal hjælpe de stadig flere københavnere, der føler sig meget stressede.

23 procent gav ifølge Sundhedsprofilen fra Region Hovedstaden udtryk for, at de var stressede.

LÆS OGSÅ: Københavnere kan nu få gratis psykologrådgivning

Særligt blandt kortuddannede, arbejdsløse, langtidssygemeldte og førtidspensionister er mange hårdt ramt.

I stress-klinikkerne kan de få hjælp og støtte gennem et ni ugers forløb baseret på meditation og fysiske, psykiske og sociale øvelser.

- Jeg er glad for, at vi med det nye stress-forløb kan hjælpe nogle af de stressede københavnere, der ikke selv har råd til at betale for psykologhjælp og forhåbentlig undgå at flere får angst og depression, siger sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen fra SF.

LÆS OGSÅ: Ensomme heste får stress i staldboksen

Stress-forløbene er udviklet som et forskningsprojekt af psykolog Christian Gaden Jensen i samarbejde med blandt andre Rigshospitalet og Harvard Universitet. For første gang skal de nu køre i kommunalt regi.

- Jeg synes, at det er på høje tid, at vi tager københavnernes psykiske sundhed lige så alvorligt som deres fysiske. Det skal være lige så legalt at få hjælp til at få det bedre psykisk som at få hjælp til genoptræning af et brækket ben. Det er et godt eksempel på, hvordan vi med vores nye sundhedspolitik tænker sundhed som andet end at være fysisk fit, siger Ninna Thomsen.

Københavnere, der har følt sig stresset i en længere periode kan efter åbningen blive henvist til tilbuddet af egen læge. De første grupper starter efter sommerferien.

LÆS OGSÅ: Overlæge: Stjernekoks død kan skyldes 'karoshi'

I efteråret kører der ti stress-forløb med plads til cirka 14 deltagere på hvert hold, og fra 2016 vil der årligt blive holdt 8 stress-forløb på hvert af de fem forebyggelsescentre svarende til cirka 600 deltagere per år.

Åbningen markeres i dag onsdag klokken 15-17 i Sundhedshuset, Vesterbrogade 121, 1620 København V.

Det vil være muligt at prøve dele af stress-forløbene og tale med psykologer og en deltager, der har prøvet forløbet i foråret, hvor det som et forsøg har kørt blandt deltagere, der allerede var tilknyttet forebyggelsescentrene.

LÆS OGSÅ: 32-årig dansk stjernekok død af stress i Shanghai: Familien kæmper for at få ham hjem

LÆS OGSÅ: Studerende dumper studietids-reform: Vi bliver stressede

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress