Af - 30/08-15 11:40; Opdateret: 30/08-15 17:33

De lyriske øretævers holdeplads fejrer jubilæumDe lyriske øretævers holdeplads fejrer jubilæum

'Let's get ready to rumble': MC's Fight Night vender tilbage for 15. gang med verbale uppercuts.

storybild

Sidste år løb 24-årige Frederik Wium med titlen som MC's Fight Night-champ. Showet blev dengang afholdt i DR Koncerthuset, der også i år kommer til at danne ramme om finalen. (Billede: PR-foto)

Når landets bedste freestyle-rappere til efteråret igen battler hinanden under MC’s Fight Night, er det 15. gang showet løber af stablen.

For medstifter og arrangør, Michael Kløvedal, er det samtidig markeringen af et hjertebarn i dansk hiphop, der voksede ud af undergrunden og nu er en fast forankret del af ungdomskulturen.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

- Da vi startede i år 2000, havde vi en håndfuld dygtige freestyle-pionerer. I dag har vi en hel generation af unge talenter, der drømmer om at træde ind i ringen, siger Michael Kløvedal

LÆS OGSÅ: TV: Dansk rapper gav tre fans en uforglemmelig oplevelse

For 24-årige Frederik Wium, der går under rap-aliaset Klaskefar, blev drengedrømmen til virkelighed, da han sidste år stillede op og vandt.

- For at få den fulde anerkendelse i miljøet, var det vigtigt for mig at være med. At jeg så i ovenikøbet vandt, var for vildt, fortæller Frederik Wium, der begyndte at freestylerappe som teenager i første halvdel af 00’erne.

LÆS OGSÅ: Ukendt Kunstners succes: Sammen og hver for sig

Det var netop i denne periode, at MC’s Fight Night for alvor trådte ud af undergrunden og blev mere og mere mainstream som event.

Ifølge journalist og forfatter Rune Skyum-Nielsen, der har skrevet om dansk hiphop-kultur i mange år, skyldtes populariteten især Eminems film ‘8 Mile’ samt ikke mindst MC’s Fight Night’s unikke koncept med at blande elementer fra bokseverdenen med battlerap.

- Man har har formået at skabe et moderne, underholdende gladiatordrama med blodige ordbattles og lyriske knockouts, der har trukket flere folk ind i hiphoppens univers, siger han.

Du kan læse mere om dette års MC's Fight Night ved at klikke HER.

LÆS OGSÅ: Hvor' du fra? Nu kan du hylde din hjemby, som en ægte 'gangster'

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress