Af - 22/11-16 13:11

Store ændringer: Sådan skal Rådhuspladsen se udStore ændringer: Sådan skal Rådhuspladsen se ud

Når metrohegnet endelig forsvinder, får Rådhuspladsen en ordentlig overhaling.

storybild

Den i dag så grå plads får masser af grønne træer (Billede: Visualisering af Københavns Kommune)

Rådhuspladsen i København har langtfra været en fryd for øjet i de seneste mange år.

Den eneste grønne afveksling fra de grå sten har på det sidste været metrohegnet, og inden byggerodet startede, var det den udskældte HT-terminal, der fik folk til at brokke sig over udseendet på Danmarks nok mest kendte adresse.

Men nu er planerne lagt for at gøre pladsen mellem Vester Voldgade og H.C. Andersens Boulevard til et moderne samlingspunkt for københavnerne.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Når Rådhuspladsen i 2019 bliver befriet fra det grønne metrohegn, bliver det nemlig med massive ændringer.

Plantegning over Rådhuspladsen fra 2019

Eksempelvis bliver Dragespringvandet flyttet væk fra periferien og rykkes i stedet til midten af pladsen. Her skal springvandet forenes med et 14 meter bredt yderbassin, der faktisk sad på springvandet fra 1908.

Siden blev det afmonteret og rykket til Brønshøj Torv for siden at ryge til opmagasinering – men nu bliver det altså hevet frem igen – til stor begejstring for teknik- og miljøborgmester Morten Kabell.

- Rådhuspladsens forvandling symboliserer på mange måder den retning, København bevæger sig i. Bynaturen spiller en afgørende rolle og fodgængernes og cyklisters trivsel er i fokus. Når vi bevæger os fremad, så skal vi dog også huske at se tilbage, så vi ikke udvisker historien, siger han og fortsætter:

Genopførelsen af Dragespringvandet midt på Rådhuspladsen er netop med til at give Rådhuspladsen det historiske særkende, der binder fortid og fremtid sammen.

Metrobyggeriet har plaget pladsen siden 2010

Nedgangen til den nye metrolinje sætter naturligvis også sit præg på pladsen, hvor der kommer cykelstativer, metronedgange, ovenlysvinduer og elevatortårne.

Samtidig rykker man den trafikerede busholdeplads ud på selve H. C. Andersens boulevard, og i stedet kommer der en dobbeltrettet cykelsti med masser af træer omkring.

Og netop træer er et gennemgående tema på den nye Rådhusplads.

Bassinet, der nu hives frem fra kælderen, har tidligere været brugt og blev oprindelig indviet i 1908.

Ikke nok med, at der alene på metroforpladsen skal plantes ca. 60 træer, så har Teknik- og Miljøudvalget netop besluttet, at der skal plantes yderligere 10-16 træer på og omkring Rådhuspladsen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress