Af - 25/10-16 06:04; Opdateret: 25/10-16 06:31

Taxa-chauffører vil ikke tage hunde med af religiøse årsagerTaxa-chauffører vil ikke tage hunde med af religiøse årsager

Taxinævnet modtager klager fra kunder, der er blevet afvist af religiøse taxichauffører, fordi de havde en lille hund med. Det fremgår af mødereferat fra nævnet.

storybild

Arkivfoto. (Billede: Brian Bergmann)

“Taxachauffører har pligt til at køre med hunde, medmindre de kan tilsmudse taxaen, eller det vil være til gene for chaufførens helbred.”

Sådan står der i kørselsreglerne for taxichauffører. Alligevel fremgår det på Taxinævnet i hovedstadens referat fra den 28. september, at det ikke bliver overholdt.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MXKØBENHAVN her.

- Jeg har fået nogle henvendelser fra kunder, der var blevet afvist af taxichauffører, fordi de havde en lille hund med, siger Morten Dreyer, der er med i Taxinævnets bestyrelse og er kommunalpolitiker for Dansk Folkeparti i Dragør kommune.

Afvisningen skyldes ifølge Morten Dreyer, at chaufførerne er stærkt troende muslimer og ikke vil have hunde i deres bil.

LÆS OGSÅ: Kims taxa-sviner sender taxaselskab ud i ny shitstorm

Ifølge koranprofessor er hunden uren for nogle muslimer, og det kan være årsagen til, at nogle taxachauffører afviser.

- Så vidt der er hold i anklagerne, så skyldes det, at hunden traditionelt opfattes som et urent dyr i islam, og den skal man i den traditionelle forståelse undgå kontakt , siger Thomas Hoffmann, der er professor i koranstudier på Københavns Universitet.

Han beskriver dette som et typisk eksempel på de praktiske problemer, der kan opstå i et ikke-muslimsk land.

LÆS OGSÅ: Kunder raser over taxaselskab: Chauffører gider ikke korte ture

Ifølge Morten Dreyer (DF) så er det svært at sige, hvor stort problemet er med hunde-afvisninger.

- Problemet er, at chaufførerne siger, at de er allergiske. Der vil være store mørketal, siger Morten Dreyer (DF).

Derfor opfordrer han til, at kunderne skal klage, hvis de oplever at blive afvist på grund af deres hund.

LÆS OGSÅ: Taxikrigen fortsætter: Uber sætter prisen ned med 16 procent

Hos Dantaxi er de bekendt med problemet, men selskabet har ikke selv oplevet at få klager fra kunder, oplyser administrerende direktør hos Dantaxi John Lindbom.


LÆS OGSÅ: Uber-chef: Alle chauffører ved at de er skattepligtige

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress