Af - 10/03-15 15:05

TV: Frådende vandland i Nordhavn er udskudtTV: Frådende vandland i Nordhavn er udskudt

En vred kultur- og fritidsborgmester vil have attraktive fritidsaktiviteter i byens nye bydel, inden beboerne flytter ind.

Gruppen bag Copenhagen White Water Park vil gerne have et anlæg lignende Pinkston Watersports-anlægget i skotske Glasgow. Se hvordan man kan boltre sig i det skotske anlæg i denne video.

Gruppen bag Copenhagen White Water Park (CWWP) kan pakke alle forhåbninger om at komme i gang med byggeriet i år helt væk.

Et flertal i kultur- og fritidsudvalget stemte imod at få projektet med i ”efterbudgettet” for 2014 – også kaldet Overførselssagen 2014-15.

- Det var imod min vilje, og jeg blev faktisk lidt småvred. Det er et af de projekter, der skulle gøre Nordhavn attraktiv. Det er irriterende, hvis det først er klart, når de nye beboere er flyttet ind, siger Carl Christian Ebbesen, kultur- og fritidsborgmester.

LÆS OGSÅ: Chokregning til metro-naboer: Skal betale 900 millioner

I Overførselssagen 2014-15 skal politikerne fordele de penge fra 2014-budgettet, som ikke blev brugt. I stedet kommer CWWP med i budgetforhandlinger for 2016.

- Overførselssagen er kortsigtet og til projekter, der kan komme i gang i 2015. Vi kunne ikke nå at komme i gang med det her projekt i år, siger Simon Strange, der stillede forslaget om at tage CWWP med i forhandlingerne om 2016-budgettet.

LÆS OGSÅ: Politikere vil droppe idræt og kultur i Nordhavn

Det er borgmesteren imidlertid ikke enig i.

- Der var et fint grundlag om projektet, vi kunne træffe beslutninger på. Nu går der år og dage, før der kommer til at ske noget, siger Carl Christian Ebbesen.


LÆS OGSÅ: GRAFIK: Her skal du bo, hvis du vil leve længere

LÆS OGSÅ: Carlsbergbyen for studerende: Glem alt om små hybler

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress