Af - 01/04-15 11:02; Opdateret: 01/04-15 13:58

Så er den her: Populær kagekæde er åbnet i DanmarkSå er den her: Populær kagekæde er åbnet i Danmark

Rufus Gifford fik æren af at klippe snoren, da den amerikanske kæde slog dørene op på Hovedbanegården.

Nu er det en realitet. Den hullede kagekæde Dunkin' Donuts har åbnet deres første forretning på dansk jord.

Og det var ikke hvilken som helst herre, der tog saksen i hånden og klippede banneret over, så butikken på Hovedbanegården kunne servicere de flere hundrede ventende kunder. Det var nemlig den amerikanske ambassadør i Danmark, Rufus Gifford.

- Jeg elsker det. Jeg voksede op med Dunkin' Donuts, da det er et selskab fra Massachusetts, der er min hjemby, siger den begejstrede ambassadør til metroxpress.

Men det var ikke de danske ejere af den nyåbnet Dunkin' Donuts, der havde inviteret ambassadøren. Han spurgte nemlig selv, om han ikke skulle komme, da han fandt ud af, at kæden kom til Danmark. Et tilbud de ikke kunne sige nej til.

- Det er fantastisk, at han ville komme. Vi har arbejdet hårdt i de sidste otte måneder for at få åbnet butikken. Derfor er det også rigtig dejligt at se, at der er kommet så mange mennesker for at tage imod os, siger Lisbet Rosenstand, projektleder fra SSP Danmark A/S, der har står bag Dunkin' Donuts franchiset i Danmark.

LÆS OGSÅ: Kæmpe kage-kæde åbner i Danmark

Da butikken på Hovedbanegården i København åbnede klokken otte onsdag, der var omkring 300 ventende kunder. De første 100 var dog de mest heldige, fordi de fik alle et årsforbrug af donuts.

Om det bliver det samme for de kunder, der vælger at stå i kø til, når Dunkin' Donuts også slår dørene op i Roskilde og Odense senere på året, må tiden vise.

Veloverstået generalprøve ❤️🍩 #dunkindonuts #åbningsdagkoman! #elskermitjob

A photo posted by Louise Rathje (@louise.rathje) on



Store Manager Bente & Team glæder sig til at byde jer velkommen i morgen. Til jer der står i kø - husk at holde jeres plads i køen langs væggen, og holde humøret højt!

Posted by Dunkin' Donuts on 31. marts 2015

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress