Af - 05/10-15 15:04

TV: Kendte støtter op om folkevandring for flygtningeTV: Kendte støtter op om folkevandring for flygtninge

Omkring 30.000 mennesker forventes at deltage i morgendagens folkevandring for flygtninge i København.

En ordentlig behandling af flygtninge.

Det er budskabet med morgendagens Folkevandring i Københavns gader, arrangeret af gruppen Velkomstkomiteen.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

I skrivende stund er knap 30.000 mennesker tilmeldt folkevandringen på Facebook, og også kendte som Simon Kvamm, Pilou Asbæk, Mikkel Boe Følsgaard og Cyron Melville støtter op om arrangementet.

Du kan se de kendte i Velkomstkomiteens video øverst.

LÆS OGSÅ: Børn overladt til sig selv: Ingen hjælp til flygtninge i København

Baggrunden for folkevandringen er at udvise medmenneskelighed og respekt for de flygtninge, der i øjeblikket kommer til Europa og Danmark, fortæller initiativtager Kasper Kjeldgaard Stoltz.

- Vi er bekymrede for den tilgang, vi har til flygtninge i Danmark. Det er som om, vi er angst for, hvad der skal ske, hvis der kommer flygtninge. Ingen har sagt, at det bliver let. Men der følger et ansvar med at være et af verdens mest ressourcestærke lande, siger han.

LÆS OGSÅ: Røde Kors samler over 25 millioner kroner ind

Vandrerne samles i Fredens Park ved Udlændingestyrelsen klokken 17 og går derefter over Fredens Bro mod Christiansborgs Slotsplads, hvor der vil blive tændt fakler og holdt taler af blandt andre erhvervskvinde Stine Bosse og socialrådgivernes formand Majbrit Berlau.

Bandet Ulige Numre kommer også forbi og spiller et par numre for de fremmødte, og designer Henrik Vibskov har designet en t-shirt, der skal samle penge ind til Dansk Flygtningehjælps frivillige.

LÆS OGSÅ: ‘Vi skal kvæle det rygte, Danmark er ved at få, om at vi er en bange nation’

- I selve vandringen ligger en metafor. Vi vandrer lige som flygtningene. Godt nok kun 3,7 kilometer, men det er et symbol på, at vi sympatiserer med det, flygtningene går igennem, siger Kasper Kjeldgaard Stoltz.

På trods af at Folkevandringen foregår på Folketingets åbningsdag og ender på Christiansborg Slotsplads, understreger Kasper Kjeldgaard Stoltz, at arrangementet ikke er politisk motiveret.

LÆS OGSÅ: Hjælp til syriske nærområder kan æde andre bistandsmidler

- Vi vil gerne samle folk på tværs af partifarver. Selvfølgelig er det en højpolitisk sag, men vi har bevidst fravalgt at samarbejde med eller modtage støtte fra politiske partier, siger han.

LÆS OGSÅ: Knap 20.000 flygtninge og migranter er kommet til Danmark

LÆS OGSÅ: GALLERI: Hjerteregn over flygtninge

LÆS OGSÅ: Udlændingestramninger til forhandling i finanslovsforslag

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress