Af - 27/01-16 12:32; Opdateret: 27/01-16 16:02

Restaurant udlover middag med det HELE på valentinsdag: Der er bare lige ét enkelt kravRestaurant udlover middag med det HELE på valentinsdag: Der er bare lige ét enkelt krav

Et helt lokale for sig selv. Tre retters menu med vin og bobler. Og sin egen musiker. Det kan man få gratis på valentinsdag, hvis man udfører én "simpel" opgave.

Bildstrecke im Grossformat »

Valentinsdag. Romantik, kærlighed og forkælelse. Findes der en bedre dag til at gå ned på knæ og finde ringen frem. Nej, vel.

Det mener de heller ikke på Restaurant Köd i København, og her vil de gerne hjælpe et heldig mand eller kvinde med at gøre alt forarbejdet, så den eneste opgave bliver at sige de magiske ord; 'vil du gifte dig med mig?'

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Hvis man gør det, så giver de nemlig middagen helt gratis. Det gælder eget lokale, tre retters menu med vin til, champagne ved ankomsten og en musiker til at sørge for, at den romantiske stemning er i top. Aftenen har ifølge restauranten en værdi på 5.000 kroner.

Lokalet er Köd Københavns 'herreværelse', hvor der normalt er plads til seks personer. Men fordi det altid er par, der booker bord på valentinsdag, så besluttede de at bruge den til noget andet, forklarer Morten Pedersen, der er partner i restauranten. Han forsikrer, at der bliver pyntet romantisk op.

- Vi går all in og køre konceptet helt ud, tænker jeg. Det bliver noget med rosenblade, rødt på væggende og hjerteballoner, siger han.

LÆS OGSÅ: Nyt højhus får vinterhave i midten: - En gestus til københavnerne

Kravet for at få middagen gratis er, at der skal fries til kæresten, og det skal være for alvor. Ingen pjat, for så ender du selv med at sidde med regningen.

Men hvad nu, hvis du får et 'nej'?

Ja, så er der også en løsning på det. Der vil nemlig være en kasse øl, som du kan få lov til at dele med vennerne, når kæresten nu ikke vil dele resten af livet med dig.

- Øllene skal ses som en lille sjov gimmick - at man kan søge trøst ved vennerne, hvis det går galt, siger Morten Pedersen, ligesom han og restauranten også nok skal klare regningen, hvis det bliver et 'nej'.

Köd havde onsdag ved middagstid fået tre henvendelser fra folk, der gerne ville have middagen.

- Af dem, vi har fået indtil videre, skriver en noget med, at han har haft andre store tanker om sådan en dag, men de er alle gået i vasken, mens en anden skriver, at han ikke har fantasi til at finde på sådan noget, men omvendt har kæresten store forventninger, siger Morten Pedersen.

Han fortæller, at de ikke har nogen forhåndskriterier til, hvad man skal skrive, men man skal selvfølgelig være troværdig og vise, at man vil det. Og så skal man have tilmeldt sig senest en uge før - og gerne tidligere - for der kommer til at være en del planlægning op til den store dag.

Der er kun plads til et enkelt par, der kan få den specielle valentins-middag, og er du blevet fristet, så kan du læse mere om, hvordan du kommer med i konkurrencen om at vinde den romantiske aften ved at klikke her.

RETTELSE: I starten havde vi skrevet artiklen som om, at det skulle være en mand, der skulle stå for frieriet. Det er det selvfølgelig ikke, og vi beklager, hvis det har givet misforståelser.

LÆS OGSÅ: Nu kan denne by se frem til sin første døgnåbne Netto

LÆS OGSÅ: Toast er trendy: Her er de fem bedste steder i København

LÆS OGSÅ: TV: Se hvilken realitystjerne landmand-Ole gerne vil være

LÆS OGSÅ: 13 typer du kan møde på Tinder i weekenden

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress