Af - 21/05-15 17:22

Ung pædagog i chok: 'Kvinde kaldte mig pædofil perker i S-toget'Ung pædagog i chok: 'Kvinde kaldte mig pædofil perker i S-toget'

Fardin Majidzadeh udsat for racistisk overfald i København, fordi han aede en dreng på kinden. - Jeg gik i chok, siger han.

storybild

Fardin Majidzadeh får opbakning på Facebook efter den grimme oplevelse. (Privatfoto/Facebook)

20-årige Fardin Majidzadeh fik sig en grim oplevelse, da han i aftes satte sig ind i et S-tog på Nørrebro i København.

En kvinde og hendes lille søn satte sig på sædet over for ham, og da den livlige knægt hoppede ind i Fardin, tog han ham op og aede ham på kinden. Men det brød moren sig ikke om.

LÆS OGSÅ: Debattør: Indvandrere ødelægger Nordsjælland

'Det sagde klik i kvindens hoved og hun begyndte at råbe ad mig. 'Din pædofile perker, hold dig væk fra min søn, eller skrid ud af landet'. Jeg var mundlam og havde faktisk intet at sige, fordi jeg var i chok', skriver Fardin, der til daglig arbejder i en børnehave, på Facebook.

LÆS OGSÅ: TV: Beviser dette, at racismen stadig blomstrer?

Metroxpress har talt med manden, som stadig er rystet dagen derpå.

- Jeg synes det er helt vanvittigt, at det kunne ske. Jeg har snakket med min mor og en masse andre om det, så jeg har det bedre nu. Men jeg forstår ikke, at kvinden ikke bare kunne tænke sig lidt om, og sige stille og roligt, at jeg ikke skulle røre hendes barn, siger han.

LÆS OGSÅ: Professor: Alt for meget meldes til politiet

- Min mor siger, at jeg skulle have bedt hende om at holde sin kæft, men det havde jo ikke løst noget, og desuden var jeg jo helt mundlam. Det var de andre i kupeen også, og der var faktisk nogle, der hovedrystende gik ud derfra, inden jeg selv gjorde, siger Fardin Majidzadeh.

LÆS OGSÅ: Mand opfordrede til jødedrab: Slipper for afsoning

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress