Af Marc Nicholas Thygesen - 17/08-15 13:25; Opdateret: 17/08-15 14:49

Ældre kvinde er død efter brand i KøbenhavnÆldre kvinde er død efter brand i København

En kvindelig beboer i en beskyttet bolig i Valby i København er død af røgforgiftning efter en brand.

storybild

Den 76-årige kvinde blev fundet mandag morgen af en hjemmehjælper (Billede: Polfoto/STEEN OLE)

En 76-årig kvinde er blevet fundet død i sin beskyttede bolig i Valbyholm i Valby i København.

LÆS OGSÅ: Yngre mand mast ihjel af bil på autoværksted i Kastrup

Hun menes at være død af røgforgiftning efter en brand i lejligheden.

Kvinden blev fundet tidligt mandag morgen af en hjemmehjælper, der mærkede røglugt, da hun trådte ind i bygningen. Da hun åbnede døren til lejligheden, væltede det ud med røg.

LÆS OGSÅ: Mistænkeligt dødsfald: 20-årig fundet død

Hjemmehjælperen slog alarm til brandvæsnet.

Da brandfolkene ankom til stedet kort efter klokken seks mandag morgen, kunne de konstatere, at der havde været ild i lejligheden, men at den var gået ud af sig selv.

LÆS OGSÅ: Maltesisk politi: Dansk kvinde blev dræbt på Gozo

Ilden er opstået omkring den stol, som den ældre kvinde sad i, og hun menes at være død af røgforgiftning, oplyser Poul Hansen fra brandsektionen hos Københavns Politi.

Politiets teknikere var mandag ikke færdige med de brandtekniske undersøgelser, så brandårsagen er ikke endeligt kortlagt.

- Der er formentlig tale om en brand, der er brudt ud på grund af uforsigtighed med for eksempel et stearinlys, siger Poul Hansen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress