Af - 29/01-16 10:45

Drik dig ned til banko og flad ud til jazz: Her er din weekend i KøbenhavnDrik dig ned til banko og flad ud til jazz: Her er din weekend i København

Ved du ikke, hvad du skal bruge din weekend på i København? Bare rolig - vi har fem spændende begivenheder til dig

Bildstrecke im Grossformat »
NØRREBRO. Posen skal rystes, inden resten af kroppen får samme behandling på byens dansegulve i weekenden. Folkets Hus sparker din fredag i gang med den ejendommelige, men hyggelige kombination af lækre cocktails og bankospil. Herligheden starter klokken 19, og pladerne koster 10 kroner stykket. Overskuddet går til netop Folkets Hus i Stengade og stedets mange aktiviteter. FREDERIKSBERG. Det fremadstormende danske tøjmærke Les Deux inviterer godtfolk til at rydde op i deres tidligere kollektioner og vareprøver. Udsalget foregår på Bernhards Bangs Allé 25, og der er åbent både i dag og i morgen med besparelser på helt op til 75 procent. Mens du sikrer dig en preppy cap eller sweatshirt, vil der være kolde øl, kaffe og croissanter, og de unge fyre bag tøjmærket vil også være at træffe til en kort sniksnak. AMAGER. Kulturhuset Islands Brygge skruer op for tempoet og synthezieren, når der fredag aften afholdes 'Spirit of Trance'. For 80 kroner er det muligt at få et kig ind i den noget oversete dance-genre, og arrangøren lover tæt på timers non-stop eufori på dansegulvet fra 21:30 til midnat med fokus på genrerne 'vocal', 'dreaming' og 'uplifting'. VESTERBRO. Kontorfællesskabet SOHO i Kødbyen byder på massivt lagersalg og bazar i lækre omgivelser lørdag fra middag til klokken 15. MarMar, Petit Nord og Kongens Sløjd er blandt de udvalgte mærker, man kan shoppe. Har du børn, skal du ikke tøve med at tage dem med. Der er nemlig kreativ 'Plastik Fantastisk'-workshop for de mindste ledet af Tina Agerskov fra børnebrandet Phistermedister. FREDERIKSBERG. Kom helt ned i tempo, inden arbejdsugen melder sin ankomst, når The Coffee Collective på Godthåbsvej søndag eftermiddag inviterer på jazz med de velrenomerede artister Mikkel Ploug og Jeppe Skovbakke. Genren bliver 'hyggejazz', og for fans af det danske band I Got You On Tape er arrangementet særligt interessant – her er Jeppe Skovbakke nemlig ansvarlig for bas-spillet.

Se weeekendens tilbud i galleriet

København vrimler med fede begivenheder, så hvad skal man vælge at bruge sin weekend på?

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Hvis du har svært ved selv at træffe valget, har vi her fem gode bud på fester og andre sjove oplevelser, der kan gøre din weekend endnu bedre.

Klik dig rundt i galleriet og se, hvad der sker i København i weekenden.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress