Af - 11/05-16 11:09

Afpresset barejer: - Hvis man gemmer sig, har man tabt kampenAfpresset barejer: - Hvis man gemmer sig, har man tabt kampen

Jane Birgitte Pedersen opfordrer nu andre værtshusejere, der bliver chikaneret og afpresset til at stå frem, efter hun selv gjorde det med succes.

Bildstrecke im Grossformat »

Flere værtshuse på Nørrebro i København oplever chikane, hærværk og afpresning fra en eller flere grupper unge mænd.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Det samme oplevede Jane Birgitte Pedersen, der er ejer af Café Viking, for nogle år siden, men hun stod frem og blev vel nærmest landskendt for sin kamp mod afpresseren.

Det endte med, at en afpresser blev dømt, og nu opfordrer hun andre til at også at stå frem, hvis de oplever det samme.

- Vi skal stå sammen, og så skal der gerne være flere, der står frem. Jeg tror måske, at folk er bange, og jeg kan godt forstå dem, men hvis man gemmer sig, så har man tabt kampen, siger hun til metroxpress.

LÆS OGSÅ: 'Nørrebro hører under sharia': Unge lømler hærger og afpresser værtshuse

Da Jane Birgitte Pedersen i august 2012 stod frem og fortalte om, hvordan hun nægtede at bukke under for afpresning, røg der også et par brosten gennem ruderne, og der holdt konstant en bil i nærheden af værtshuset for at holde øje med hende.

Tirsdag har ejerne af værtshuset Munki Bar også valgt at stå frem i Radio24syv og fortælle om, hvordan de bliver chikaneret. Det er også med brosten ind af vinduerne, og så er de blevet afpresset til at betale 60.000 kroner i "beskyttelsespenge".

- Den ene dag kom­mer de ind bare for at for­tælle os, at de hol­der øje med os, og andre dage bli­ver der kastet cyk­ler mod vores vin­duer. Nogle gange optræ­der de maske­rede, og alle er utrygge, siger Bir­gitte Fis­cher, der ejer Munki Bar sammen med sin mand, Moham­med Ahmed.

LÆS OGSÅ: Chikane-ramte værtshuse føler sig svigtet af politiet: - De gør ingenting

Han siger til Radio24syv, at chikanen har stået på i flere år, hvilket får Jane Birgitte Pedersen til at undre sig over, hvorfor de ikke stod frem sammen med hende for at skabe mere opmærksomhed.

- Jeg ved ikke, om det var fordi, at de ikke turde dengang, og om det måske bare er blevet for meget nu. Det e rbare sådan, at jo flere, der står frem, jo mere pres kan vi ligge på at få løst problemerne, siger hun.

Og problemerne er faktisk mere eller mindre blevet løst for Jane Birgitte Pedersen, der ikke har oplevet problemer, siden hun stod frem.

- Jeg har ikke oplevet noget siden. Om det er fordi, de tænker, at jeg må være sindssyg, ved jeg ikke noget om, men det kan da godt være, at det er derfor, siger hun men en vis ironi i stemmen.

LÆS OGSÅ: Overborgmester vil have elbusser i hele København

LÆS OGSÅ: Bil og lastbil kolliderer på motorvej uden for København

LÆS OGSÅ: Peter fik ondt i testiklerne og skrev et læserbrev til Frank Jensen - det hjalp!

LÆS OGSÅ: Borgere i Hovedstaden frygter terror - men de ruster sig ikke mod den

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress