Af Marc Nicholas Thygesen - 23/04-15 12:36; Opdateret: 23/04-15 13:09

Dommer forlænger fængsling af fem i attentat-sagenDommer forlænger fængsling af fem i attentat-sagen

Fem mænd beskyldes for at have medvirket til Omar El-Husseins skyderier i København. De skal sidde til 21. maj

storybild

(Billede: Polfoto/DRESLING JENS)

Alle fem mænd, der sigtes for at have medvirket ved Omar El-Husseins skyderier i København, har torsdag fået forlænget varetægtsfængslingen med fire uger.

De fem er i alderen fra 18 til 30 år.

LÆS OGSÅ: Terrorfrygten falder i Danmark

En efter en er de torsdag formiddag blevet præsenteret for dommer Helle Hastrup i Københavns Byret.

Politiet har ønsket dørlukning af hensyn til den fortsatte efterforskning. Hvis der kommer noget ud om materialet, kan undersøgelsen blive ødelagt, lyder det.

LÆS OGSÅ: Terror: Omar droppede kontrol uden konsekvenser

Dommeren har efterkommet kravet og har også bestemt, at alle skal være frihedsberøvet frem til 21. maj.

Samtlige sigtes for medvirken til de drab og drabsforsøg, som Omar El-Hussein begik 14. og 15. februar i København.

Alle nægter sig skyldige.

LÆS OGSÅ: Medie: Betjent ved synagogeangreb manglede våbentræning

Efter retsmøderne ønsker specialanklager Stig Fleischer ikke at besvare spørgsmål.

Heller ikke om, hvornår det afgøres, om der er grundlag for at udvide sigtelsen fra medvirken til drab til medvirken til terror.

Den øverste anklagemyndighed, Rigsadvokaten, har tidligere betegnet Omar El-Husseins angreb på mødet om ytringsfrihed i Krudttønden og på synagogen i det indre København som en terrorhandling.

En 18-årig sigtes for at have skaffet en skudsikker vest og mindst en kniv til Omar El-Hussein - og skal på den måde have hjulpet ved drabene på filmmanden Finn Nørgaard og den jødiske vagt Dan Uzan samt ved drabsforsøgene på politifolk og livvagter.

Denne mand er iført hvid skjorte og sort jakkesæt, da han føres ind i retssalen. Andre har hættetrøjer og mere afslappet tøj på.

Flere af de fem skal have relationer til bandemiljøet.

Politiet påstår, at to af de fængslede fjernede den riffel, som Omar El-Hussein brugte ved Krudttønden, og skaffede ham et tilflugtssted. Desuden skal de have fremskaffet de våben, som blev affyret ved synagogen.

De to sidstes rolle bestod i, at de skaffede "effekter" til angrebet på synagogen, påstår politiet.

Endvidere skal de have fjernet det tøj, gerningsmanden optrådte i, ligesom de skal have håndteret riflen, som blev brugt ved Krudttønden.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress