Af - 08/12-15 08:37

Hovedstadens unge ender i højere grad med frihedsstrafHovedstadens unge ender i højere grad med frihedsstraf

I Glostrup og København dømmer retten langt færre unge til en såkaldt ungdomssanktion. I stedet får de en frihedsstraf.

storybild

I Glostrup og København dømmer retten langt færre unge til en såkaldt ungdomssanktion, som er et toårigt forløb med socialpædagogisk indsats end i resten af landet. Det viser tal fra Justitsministeriet. (Billede: Polfoto)

Unge under 18 år skal kigge længere efter hjælp i hovedstadsområdet, hvis de vil ud af kriminalitet i forhold til andre dele af landet.

Det skriver DR P4 København.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

I Glostrup og København dømmer retten langt færre unge til en såkaldt ungdomssanktion, som er et toårigt forløb med socialpædagogisk indsats end i resten af landet. Det viser tal fra Justitsministeriet.

LÆS OGSÅ: Unge kriminelle havner markant mindre i isolation

I stedet får de en frihedsstraf uden den ekstra hjælp, og dermed risikerer de unge at falde tilbage i kriminaliteten, når de har afsonet, siger Anna Karina Nickelsen, der er sekretariatschef i Det Kriminalpræventive Råd.

- Man kan jo risikere, at man får mere grov kriminalitet. For ungdomssanktionen har vist, at der bliver et lavere tilbagefald til alvorlig personfarlig kriminalitet, når man bruger den frem for frihedsstraf, siger hun til DR P4 København.

LÆS OGSÅ: Livstid til 21-årig rocker for drab på forkerte bror

Ungeindsats vigtig
Anna Karina Nickelsen mener, at man i højere grad bør bruge muligheden for at give de unge en håndsrækning gennem socialpædagogien:

- Vi går ind for, at man ser på, om man ikke kan bruge ungdomssanktion i flere tilfælde end man bruger den i dag.

Det bakkes op af Anette Christiansen, viceforstander på den sikrede institution Sølager i Hundested, som mener, at ungeindsatsen er vigtig:

- Der bliver taget hånd om dem, og de bliver fulgt på vejen, ellers kommer de i mange tilfælde lige tilbage til deres hjemmemiljø, siger hun til DR P4 København.

Anette Christiansen arbejder til dagligt med unge kriminelle. Og vejen frem er altså en håndholdt indsats, mener hun:
- Det er mange gange sådan, at hvis de unge kommer ud og tilbage til deres hjemmemiljø, er det rigtig svært for dem at ikke falde tilbage til de gamle venner.

Det er anklagemyndigheden som på opfordring fra kommunen indstiller, om en ung skal frihedsberøves eller have hjælp via en ungdomssanktion.

LÆS OGSÅ: Færre ghetto-unge begår kriminalitet

Muligt samarbejds-hul
Ifølge Christina Brejnstrup, der er dommer ved retten i Glostrup, kan grunden til de forskellige straffe skyldes et hul i samarbejdet:

- Det er anklagemyndigheden, der skal kontakte kommunen og bede om indstillingen. Om de ikke gør det, eller om det er kommunerne, der ikke laver indstillingen, det ved jeg ikke, siger hun til DR P4 København.

LÆS OGSÅ: Forsvarer: Ofre er venner med påstået menneskehandler

Mikkel Nielsen, der er kriminolog og ansat i Albertslund Kommune mener, at der kan være forskel på måden, der samarbejdes mellem kommuner og anklagemyndigheden:

- Vi må bare konstatere, at hvis man har et væsentlig højere andel i enkelte kredse i Jylland, kunne det tyde på, at man har et tæt og mere formaliseret samarbejde omkring det. Måske har man et mindre tæt og mindre formaliseret samarbejde i Københavns-området, siger Mikkel Nielsen til DR P4 København.

LÆS OGSÅ: Medier om trippeldrab: Ofre havde banderelationer

LÆS OGSÅ: Dankorttyve lænsede ældre kvinder for store summer

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress