Af - 11/04-16 09:25; Opdateret: 11/04-16 10:40

Zoo håber på at få panda-unger - men der er lige ét problemZoo håber på at få panda-unger - men der er lige ét problem

I København Zoo ser man gode muligheder for fremtidige pandaunger, når de to pelsede beboer flytter ind i 2017.

Bildstrecke im Grossformat »

København Zoo annoncerede søndag, at de får to pandaer i 2017, og de skal gerne blive til flere. Men der er lige et mindre problem: De sort-hvide pandaer er kræsne dyr, når det kommer til, hvem de vil parre sig med.

- Pandaer har en ret stor grad af mate choice, hvilket betyder, at hunnerne gerne selv vil vælge deres partner. I naturen kan de vælge til og fra, men den mulighed har de ikke i fangeskab, og det er ikke altid, at de bryder så meget om hinanden, så det bliver en af udfordringerne, forklarer Steffen Stræde, der er administrerende direktør i Købehavn Zoo.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Alligevel mener Steffen Stræde, at chancen for, at vi vil se små pandaunger i fremtiden er ret stor.

- Man ved jo, at det er relativt nemt at få dem drægtige ved kunstig inseminering, og det er der gode erfaringer med, så det vil sagtens være en mulighed. Men vi har et håb om, at vi vil få dem til at yngle helt naturligt.

LÆS OGSÅ: To pandaer bringer dansk zoo op i international superliga

Det er endnu uvist, hvilke to pandaer der skal boltre sig i Københavns Zoologiske Have. Det eneste man ved, er, at det bliver to pandaer af forskelligt køn, og frem til ankomsten i 2017 vil man gøre alt for, at de nye beboer får de bedst mulige omgivelser at parre sig i.

- Det, vi kan gøre, er at sørge for, at anlægsdesignet hjælper til så meget som muligt eksempelvis ved at lave et anlæg, hvor pandaerne kan have så meget naturlig adfærd som mulig. Den anden ting er at sørge for, at de får så godt foder som muligt, da det også er et vigtig element for deres parring, siger Steffen Stræde.

LÆS OGSÅ: Helt ude i skoven: Aber på flugt fra dansk zoo

Ifølge zoo-direktøren vil pandaerne være omkring fire-fem år, når de kommer til Danmark og forventes at leve omkring 25 år i fangeskab.

- Vi vil have dyr, der har en reel mulighed for at yngle, så alderen er en af vores kriterier, samt hvordan de er opfostret - hvilket ofte øger chancerne for, at de kan yngle selv. Pandaer skal gerne se deres mor parre sig, så de får det visuelle indtryk, der er med til at lære dem det.

LÆS OGSÅ: Aber på springtur skal lokkes frem fra skjulested med godter


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress