Af - 26/11-15 13:16

Ny trend: Kaktus-euforien stikker helt afNy trend: Kaktus-euforien stikker helt af

De ukuelige kaktus- og sukkulentplanter gør comeback og hitter i stor stil i hovedstaden

Bildstrecke im Grossformat »

De stikker, de er grønne, og de nægter at dø.

Kaktusser og sukkulenter er blevet trendy igen – og salget af de hårdføre ørkenplanter blomstrer.

LÆS OGSÅ: Her er den nyeste trend til dit skæg. Var det noget til julefrokost-looket?

- Vi er vildt overrasket og overvældet over, hvor godt vores butik er blevet taget i mod. Folk skal lige pludselig eje kaktusser, siger Maja Bastian, der er medstifter af koncept-forretningen Kaktus København, der åbnede den 9. maj i år på Jægersborggade.

Indretningsekspert Birgit Tarp fra firmaet Design Circus har også oplevet 'en helt sindssyg' efterspørgsel efter kaktusser:

Jeg tror, vi vil se flere og mange varianter af kaktusser i fremtiden. Trenden er ved at brede sig. Om nogle år vil vi måske sige: 'Er der noget, som der ikke er kaktus i – præcis som det er gået med lakrids?

LÆS OGSÅ: Galleri: Ny hår-mode tager USA med storm

Hvorfor er den rå stueplante så populær?

- Kaktussen er enkel, supernem at pleje og så passer den til den nordiske indretningsstil, som er inspireret af det botaniske look. Den dør ikke, når man rejser, som mange moderne byboere elsker, pointerer medstifter Gro Bastian.

I Kaktus København er der 150 sorter af den tropiske plante, og det får kunderne til at gå på 'ørkenvandring'.

- Kunderne bruger af og til flere timer i vores butik for at vælge den helt rigtige plante. De får en levende, grøn skulptur med hjem, forklarer Maja Bastian, der driver butikken med to andre.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

LÆS OGSÅ: TV: Populær agurke-trend er dyrplageri

Fokus på natur og bæredygtighed er in, og det er der en helt banal forklaring på.

- Det er hele tiden en modvægt, jo mere af alt det digitale vi får i hjemmet, jo mere af det grønne og levende opsøger vi, vurderer Birgit Tarp.

Jagtede den 'perfekte' kaktus i to år

Hænderne op eller bukserne ned.

39-årige Tina Splidsboel, der til daglig er journalist, har overgivet sig til den omsiggribende kaktus-feber, som har ramt hovedstaden.

39-årige Tina Splidsboel med sin Lucky Luke-kaktus. Foto: Jean-Carlo Georges

LÆS OGSÅ: Glem vinterhuen - nu hitter denne trend

Jeg har i to år ledt efter den perfekte, store Lucky Luke-agtige kaktus i alle mulige forretninger, som jeg gerne ville have stående derhjemme, forklarer Tina Splidsboel, der bor på Vesterbro.

Hun refererer til kaktussen af arten 'Saguaro' som overbeviste hende om, at de stikkende, subtropiske planter er værd at dyrke, da de ikke er 'pladderromantiske'.

- Pludselig en dag fandt jeg den en meter høje kaktus, og det overskred alle mine forventninger til, hvor fed en kaktus kan være. Så blev jeg fan, siger Tina, der gav 1.650 kroner for den rå stueplante, og tilføjer.

- Kaktusser trender vildt meget hos mine venner, som har godt styr på indretning. Jeg vidste ikke, at det var ved at blive en trend, da jeg begyndte at lede efter en kaktus for to år siden. Sådan er det blevet, vurderer Tina.


LÆS OGSÅ: Glem neglelak: Ny glas-trend hitter til fingerspidserne

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress