Af - 01/09-16 15:38

Ny belægning på Den Røde Plads tvinger skaterne vækNy belægning på Den Røde Plads tvinger skaterne væk

Belægningen på Den Røde Plads skal udskiftes med klinker. Der er stor risiko for, at det vil få skaterne til at blive væk, lyder det.

Slowmotion klip fra 2012 af skater Niels Kristian Lykkeberg. Her ses, hvordan underlaget på Den Røde Plads oprindelig så ud, inden farven begyndte at falme. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Den Røde Plads skal have en make-over. Det har været et faktum i flere år, efter kommunen måtte sande, at den røde belægning på pladsen blev glat i regnvejr, og der var risiko for, at folk ville falde.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

I juni blev det besluttet, at underlaget næste år skal udskiftes med røde klinker. Det har fået skaterne op af stolen, da klinkerne ifølge dem ikke er egnet til at skate på. Indtil videre har 1.510 skrevet under på at bevare Den Røde Plads som den er.

Bag underskriftindsamlingen står Teit Andersen, der har skatet i 20 år. Han erkender, at det selvfølgelig er et problem, hvis folk falder, men stiller spørgsmålstegn ved om udfordringen retfærdiggør udskiftningen.

- Og er det nødvendigt at skifte det på hele pladsen? spørger han.

LÆS OGSÅ: Internationalt modemagasin: Her er Københavns mest trendy gade

Den Røde Plads er speciel for skaterne, fordi overfladen er helt jævn, forklarer Teit, der har skatet her siden pladsen åbnede og været med til at bygge skatemøbler her. Ved klinker kan der derimod komme grus og overfladen vil være ujævn, og Teit frygter det vil tvinge skaterne væk fra pladsen.

- Det vil være et kæmpe tab – både socialt og aktivitetsmæssigt. Den Røde Plads har haft enorm effekt på skatemiljøet og bragt folk sammen. Pladsen er unik, fordi den inviterer alle kulturer og typer til at mødes, og vi oplever dagligt, at vi inspirerer andre til at skate, siger han og tilføjer:

Hvis skaterne forsvinder, tror jeg pladsen vil føles mere tom og åben.

LÆS OGSÅ: Lokalkærlighed skal holde Nørrebro ren: Nu kan du stemme med dit skrald

Enhedschef i Teknik- og Miljøforvaltningen, Dorte Skov, forklarer, at det har været svært at finde materialer, der opfyldte alle krav.

- Vi har ikke haft nogle tanker om at jage skaterne væk, men det vigtigste for os har været, at pladsen er sikker og at den bevarer det farvespil, som den er kendt for.

LÆS OGSÅ: København vinder stor international pris

Skater på Den Røde Plads laver kickflip over bænken. Foto: Teit Andersen

Mogens Petersen, der er formand for Nørrebro Lokaludvalg er rigtig ærgerlig over, at den nye belægning nu får konsekvenser for skaterne, men forklarer, at der er tale om en gammel beslutning, og her havde man ikke skaterne i tankerne.

- Vi vil jo egentlig gerne have, at de bliver, for vi er glade for dem. De har løftet pladsen og været med til at skabe tryghed derude, siger formanden, der nu har taget initiativ til at mødes med Teknik- og Miljøforvaltningen, BIG tegnestue og skaterne.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress