28/01-16 08:28

København opfordrer kommuner til oprør mod besparelserKøbenhavn opfordrer kommuner til oprør mod besparelser

Overborgmester kalder besparelsesplaner for en slags tyveri. V-ordfører kalder Frank Jensen for usolidarisk.

storybild

Københavns overborgmester, Frank Jensen (S) vil gøre op med regeringens planlagte besparelser i landets kommuner. (Billede: Polfoto)

Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), stiller sig i spidsen for et oprør mod regeringens planlagte besparelser i landets kommuner, skriver Politiken.

Landets største kommune nægter at pege på, om det er skoler, ældrepleje, veje eller andre kommunale områder, der skal holde for, når regeringen, Dansk Folkeparti og resten af blå blok næste år opkræver det såkaldte omprioriteringsbidrag på en procent af kommunernes budgetter.

LÆS OGSÅ: TDC lancerer ny strategi og spareplan

Regeringens omprioriteringsbidrag er et udtryk for, at regeringen tager penge op af kommunekassen. Det er en slags tyveri, siger Frank Jensen, der har sikret sig støtte fra hele Borgerrepræsentationen.

Næste år skal landets kommuner lægge et samlet omprioriteringsbidrag på 2,4 milliarder kroner i statskassen. De københavnske skatteydere skal betale 247 millioner kroner af bidraget.

LÆS OGSÅ: Drop rejsekortet og spar over 9.000 kroner om året

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

- Jeg vil opfordre borgmestre rundt omkring i landet til at gøre det samme og sige: Vi tager hånd om kommunens økonomi, og så må finansministeren, regeringen og Dansk Folkeparti selv lægge ansigt til, hvis der skal laves besparelser i kernevelfærden, siger Frank Jensen til Politiken.

Venstres finansordfører, Jacob Jensen, kalder Frank Jensen usolidarisk:

LÆS OGSÅ: Smykkefirma forklæder prisstigninger som gode 'tilbud'

- Det er temmelig opsigtsvækkende, at hovedstadens overborgmester ikke vil være solidarisk med sine borgmesterkolleger ude i landet, siger Jacob Jensen til avisen.

Det er ikke lykkedes Politiken at få hverken formand for Kommunernes Landsforening Martin Damm (V) eller næstformand Jacob Bundsgaard (S) i tale onsdag.

LÆS OGSÅ: Kommuner vil have aflyst besparelser på beredskabet

/ritzau/


LÆS OGSÅ: Regeringen ignorerer flertallet mod ulandsbesparelser

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress