Beboer på kaos-kollegium: Universitetet løber fra sit ansvarBeboer på kaos-kollegium: Universitetet løber fra sit ansvar

Der skal tydeligvis strammes op, lyder det fra uddannelsesordfører fra Enhedslisten.

Bildstrecke im Grossformat »

Københavns Universitet løber fra sit ansvar, lyder det samstemmende fra flere af de 198 internationale studerende på det omstridte kollegium på Krimsvej på Amager.

LÆS OGSÅ: Studerende tvinges ud: Kommune kalder omstridt kollegium for ulovligt

Kritikken kommer i kølvandet på metroxpress' afsløringer af, at de udenlandske studerende gennem længere tid har lidt under byggerod, støv og allergi, og at bygherren CPH Studio Hotel ikke havde tilladelse til at drive ejendommen som et kollegium.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Sidstnævnte fik i går kommunen til at udstede påbud om, at ejendommen fra februar næste år ikke længere må anvendes til studieboliger.

LÆS OGSÅ: Nyt rod på kollegium: Studerendes boligstøtte i fare

Ifølge flere af beboerne, metroxpress har talt med, bærer universitetet dog en mindst en lige så stor del af ansvaret for de kritisable forhold, da det er universitetes boligfond, der står for at udleje studieboligerne.

- De skulle have sagt til os fra starten af, at bygningen ikke stod klar. Det har været frustrerende, fortæller 23-årige Eddie Marinescu fra Rumænien.

LÆS OGSÅ: Omstridt kollegium kulegraves: Har slet ikke tilladelse til at drive boliger

- Vi har forsøgt, at samarbejde med boligfonden, men de har ærligt talt været ret arrogante over for os, siger 21-årige Ola Owzarska fra Polen, der savner svar på, om beboerne får penge retur.

Enhedslistens uddannelsesordfører Eva Flyvholm mener, at boligfonden bør stramme op.

LÆS OGSÅ: 250 studerende bor i byggekaos: Vi bliver syge af at bo her

- Der skal tydeligvis strammes op. Når fonden har anvist boligerne til de studerende, må man også forvente, at de er med til at tage ansvar og hjælper de studerende ud af deres ulykkelige situation, siger hun.

Boligfondens direktør Charlotte Simonsen vil ikke kommentere på kritikken, men siger:

- Jeg har kontaktet ejeren og spurgt, hvad er det, der sker her. Før jeg har hørt fra ham, kan jeg ikke fortælle, hvad der kommer til at ske, siger hun.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress