Af - 22/04-15 20:32; Opdateret: 22/04-15 20:43

Kendt kvarter på Nørrebro får ny makeover i millionklassenKendt kvarter på Nørrebro får ny makeover i millionklassen

Borgmester vil peppe Rantzausgade op med endnu en pose penge.

storybild

(Billede: Pressefoto)

Bredere fortove, bedre cykelstier og flere grønne træer skal i de kommende år bane vejen for et blomstrende handelsliv og en øget tryghed på Rantzausgade.

- Området omkring Rantzausgade er slidt og kunne godt trænge til en kærlig hånd, så jeg ser frem til at være med til at forny området, siger den radikale beskæftigelses- og integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev, der før påske fik afsat 4,2 millioner til, at gaden kan få et fysisk løft.

LÆS OGSÅ: 55 millioner skal løfte forsømt københavnsk bydel

Onsdag mødtes hun i Rantzausgade med projektgruppen bag områdefornyelsen på Nørrebro, som luftede deres input til, hvordan pengene kunne bruges.

Her pegede områdechef Mette Prag på flere af de gabende tomme butikslokaler, der præger gadebilledet.

- Vi vil gerne skabe en fælles identitet på Rantzausgade. Den har lidt ligget som en øde ø mellem Åboulevarden og Nørrebrogade. Derfor vil gerne tiltrække nogle af de mange cyklister, der kører igennem, og som jo er potentielle kunder, lød det fra områdechefen, der på lige fod med borgmesteren pointerede, at bedre forhold for cyklister og fodgængere var det første skridt på vejen mod et mere attraktivt café- og butiksliv.

LÆS OGSÅ: Fejl i hundredvis af ‘kærestesager’ i København

Muligheden for at nedlægge et større antal parkeringspladser i gaden blev også vendt. Men her var borgmesteren skeptisk.

- Jeg tror ikke, der er politisk stemning for, at man nedlægger parkeringspladser. Man der er meget lydhørhed over for at flytte dem, hvis der er underbelægning på parkeringsarealerne i nogle af de omkringliggende nabogader, sagde Anna Mee Allerslev.

LÆS OGSÅ: EL: Frygter borgere er snydt for tocifret millionbeløb

Områdefornyelsen på Nørrebro har med den ekstra pose penge fra borgmesteren fået bevilliget op mod 60 millioner kroner siden 2013. Heraf er en stor del blevet brugt på området i - og omkring Blågårdsplads.

- Det har fået historisk mange penge det her område, erkendte Anna Mee Allerslev.

- Men det har også været forsømt mange år, og det har været et stort politisk ønske fra min side, at vi også får givet Rantzausgade det løft, som gaden fortjener, tilføjede hun.


LÆS OGSÅ: Ny indsats mod radikalisering i København

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress