Af - 01/06-16 10:41; Opdateret: 01/06-16 11:41

Distortion-chefens perler: Fem fester du SKAL med tilDistortion-chefens perler: Fem fester du SKAL med til

Distortion-chef Thomas Fleurquin har styr på de skæve fester, som du for alt i verden ikke må gå glip af i de kommende fire dage.

storybild

Den franske festentrepenør Thomas Fleurquin orkestrerer Distortions kaotiske festbombardement på 19. år. (Billede: Scanpix/Arkivfoto)

Den franskfødte humørbombe Thomas Fleurquin startede Distortion i 1998. 18 år senere er han stadig kaptajn på Danmarks største gadefest og elektroniske festival, og her guider han til fem hæsblæsende begivenheder, du bare ikke må misse.

Vor Frue Plads Gadefest
- Distortion er endelig tilbage i Indre By! Festen er sjov, fordi den foregår på Vor Frue Plads, og så både åbner den tidligere og lukker senere end de andre gadefester.
Hvor: Vor Frue Plads, Indre By.
Hvornår: Onsdag klokken 13-23.
Se mere: Facebook

LÆS OGSÅ: SOMMER: Her bliver det 28 grader i dag

Pensionist-Distortion
- Er det noget federe end at rave sammen med damer på 70 år? Det bliver mega fedt til pensionist-distortion – og så foregår det lige ved søerne!
Hvor: Plejecentret Sølund, Ryesgade, Nørrebro.
Hvornår: Onsdag klokken 16-20.
Se mere: Facebook

Metal Scenen - Prime
- Normalt er jeg en technodreng, der hader guitar, og metalrock er det helt modsatte af det, men det her kommer til at stikke helt af med høj energi og intensitet. Festen viser også, hvor meget forskellighed Distortion indeholder.
Hvor: Broagergade, Vestebro.
Hvornår: Torsdag klokken 16-22.
Se mere: Facebook

LÆS OGSÅ: Sikkerheden under Distortion bliver skærpet

Langelinie Pavillonen
Der kommer bådshuttle fra Refshaleøen. Fredag er der powerparty med soul og funk. Lørdag er der queerfest. Begge aftener appellerer til færre sneakers og flere stilletter. Man kan stikke fra festen på Refshaleøen og opleve de her pæne omgivelser og så tage tilbage på øen senere på natten.
Hvor: Langelinie Pavillonen, Langelinie 10.
Hvornår: Fredag og lørdag aften og nat.
Se mere: Facebook

Morgenfest på Reffen
- Det er egentlig en forvokset personalefest, men alle er velkomne. Det foregår i en skov, hvor vi har booket de her to tyske kæmpenavne – Superpitcher og Barnt. Den starter først klokken seks, og jeg glæder mig altid helt vild til det!
Hvor: Refshaleøen.
Hvornår: Søndag morgen klokken 6.
Se mere: Facebook

LÆS OGSÅ: QUIZ: Er det en Distortion-DJ eller et Joe & The Juice-produkt?

Metroxpress dækker hele Distortion intensivt! Har du et godt tip, som vi bør se nærmere på, eller har du taget et genialt billede eller en video? Send det til os på rave@mx.dk.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress